tirsdag den 1. oktober 2013

Socialkonstruktionistisk analyse af American History X

Socialkonstruktionisme handler grundlæggende om forholdet mellem mennesket og samfundet. Det centrale er, at mennesket selv skaber eller konstruerer det samfund eller den sociale og kulturelle kontekst, det indgår i. Samfundet er altså menneskeskabt, men påvirkningen foregår ikke kun envejs, da samfundet ligeledes påvirker mennesket, hvorfor man dermed også kan sige, at mennesket er et produkt af samfundet. Dette forhold betegnes dialektisk (Veik, 2008, s.2). En af de væsentlige tænkere inden for socialkonstruktionisme, Kenneth Gergen, definerer konstruktionisme som “forskning, der hovedsageligt handler om at forklare de processer, hvorved mennesker forklarer eller på anden vis redegør for den verden (inklusive dem selv), som de lever i (Veik, 2008, s. 6)


Internalisering
Alle børn er afhængige af voksne for at kunne overleve, og disse voksne har i forvejen en forståelse af verden og en særlig måde at forholde sig til den på, og dette bliver en naturlig del af det, barnet lærer, når det lærer verden at kende (Veik, 2008, s. 3)
Herbert Meads, der var en af de tænkere, der bidrog til udviklingen af den socialkonstruktionistiske teori siger, at “barnet internaliserer den den identitet, dets forældre konstruerer for det” (Veik, 2008, s. 7)


I American History X har vi 2 generationer bestående af faren til Derek og Danny samt Derek og Danny selv. I forhold til internaliseringsprocessen kan vi reelt snakke om 3 led, hvorigennem der sker en internalisering af identitet; fra far til Derek og fra Derek til Danny. Internalisering foregår også fra far til Danny, omend denne ikke bliver modtaget og konsolideret på samme måde som fra faren til Derek.
I Dereks flashback, hvor han fortæller om Mr. Sweeneys undervisning, får man for første gang farens holdninger frem, og vi opdager, hvordan Derek internaliserer farens holdninger og efter farens død begynder at gennemleve dem ved at gå sammen med Cameron for at danne denne nazistiske gruppe. I samme flashback erfarer vi, at Danny også internaliserer farens holdninger, men at Danny i starten tager dem til sig, men at han ikke har nogen intention om at efterleve dem. Den primære internalisering sker nærmere fra storebror Derek, som Danny idealiserer, hvilket kommer til udtryk ved at han klipper sig helt skaldet, hænger hagekors på sit værelse, adfærd blandt sorte samt beundring af Dereks status. Denne internalisering bliver forstærket, da Derek kommer i fængsel, hvorefter Danny bliver Camerons nye “håndlanger” eller “søn”. Nu er det Cameron, der påtager sig faderrollen efter farens død, og dermed er det hans værdier, handle- og tankemåder, der i overvejende grad er præget af racisme og nazisme, som bliver internaliseret i Danny.
Begrebet kultur udgør i socialkonstruktionisme biproduktet af de sociale relationer mellem mennesker, og som del af samfundet tilegner vi mennesker os bestemte systemer af opfattelser værdier, tanke- og handlemåder, som siges at udgøre en kultur (Veik, 2008, s. 3), og dermed kan man sige, at det er kultur der bliver internaliseret fra far til Derek (og Danny) samt fra Derek og Cameron til Danny; helt konkret en racistisk og nazistisk subkulturs værdier.


Nedenstående citat er et klart eksempel på hvordan Derek har internaliseret farens værdier, handle- og tankemåder. Han udtaler sig så at sige på sin fars vegne.


Derek Vinyard: Yeah it's race related! Every problem in this country is race related not just crime. It's like... immigration, AIDS, welfare those are problems in them. The Black community, the Hispanic community, the Asian community, they're not white problems.
Reporter: Derek, are those really issues that deal with poverty?
Derek Vinyard: No. You know, no. They're not products of the environment either that's crap. Minorities don't give two shits about this country, they've come here to exploit it not to embrace it.
Reporter: What does this...
Derek Vinyard: I mean millions of white European Americans came here and flourished you know within a generation so what the fuck is the matter with these people going around shooting a... fireman?
[cries]
Reporter: What does this have to do with the murder of your father?
Derek Vinyard: Because my father was murdered doing his job! Putting out a fire in fucking Nigger neighborhood. He shouldn't be giving a shit about. He got shot by a fucking drug dealer who probably still collects a welfare check!


Sproget og Magt


Kultur er i socialkonstruktionisme noget dynamisk og foranderligt, der bliver skabt gennem og fortolket gennem diskurser (altså mønstrene i måder, vi taler om ting på; hvordan vi snakker om ting), dvs. sproglige ytringer (Veik, 2008, s. 3). De sproglige ytringer er midlet til at erkende eller forstå verden, så det handler om at kunne gennemskue og analyse forskellige måder at tale på for at kunne forstå verden (Veik, 2008, s. 3)
Bidraget til denne del af socialkonstruktionisme kommer fra filosoffen og psykologen Michel Foucault, der forklarer, at det centrale for de forskellige opfattelser af diskursbegrebet er, at de mønstre af sproglig karakter, som mennesker har til rådighed i sociale sammenhænge, ses som tids- og stedsbundne fænomener, der former og begrænser tanker og handlinger (Veik, 2008, s. 9). Dvs. at man kan fx snakke om en politisk diskurs, medicinsk diskurs eller idrætsdiskurs.


Der er et flashback hvor de alle sidder omkring spisebordet, inklusiv Murray. Her koger det over, da holdninger og synspunkter bliver for forskellige og Derek “smider” Murray ud af hans mors hus. Det kulminerer ved Dereks og Murrays sociale og kulturelle virkelighed er milevidt fra hinanden. Ved at bruge sproget, erkender eller forstår de verden på vidt forskellige måder, altså ud fra den måde de analysere verden.Sproget opfattes altså som en (med)skaber af den sociale og kulturelle verden (Veik, 2008, s. 13). Når Derek snakker om negre og jøder, er det den eneste måde, Danny kan forstå det på.


Dem, der har magten til at definere en bestemt diskurs om et bestemt fænomen, har magten til at definere, hvad der opfattes som sandheden i forhold til dette fænomen (side 14, linje 2-5, Veik): Derek definerer hvordan der snakkes om fx sorte (aber, niggere, jungledyr), han har magten til at definere, hvad der er sandheden omkring dem. Dette bliver på denne måde også sandheden for Danny.


Derek får, via sin fars synspunkter, nazistiske holdninger som får ham til at indgå i et nazistisk fællesskab efter hans fars død. Cameron, som bor nede ved stranden, får Derek til at danne en gruppe som alle deler Camerons og Dereks holdninger. Cameron blev på sin vis Dereks “nye far” hvilket viser sig i en episode hvor Dereks mor møder en ny, jødisk mand (Murray) som Derek ikke vil accepterer fordi de har vidt forskellige synspunkter. Dette kan skyldes at Derek er “blevet voksen” i en kultur hvor hans far har dannet hans synspunkter i en racistisk(negativ) retning.



Positionering og identitet


Derek udskifter sine nazistiske holdninger efter et ophold i fængslet, da han hurtigt opdager, at tingene ikke ser ud, som han troede, de gjorde. Hans nazistiske fængselskammerat laver handel med mexicanere, han bliver misbrugt af “sit eget folk” og den eneste ven han får, er en afroamerikansk indsat. Da Derek bliver løsladt, gør han det til sin mission at få Danny på andre tanker, som ellers var fulgt i hans nazistiske fodspor. Danny er umiddelbart ikke til at få på andre tanker, da han nu har oplevet fællesskabet og den identitet dette har medbragt - han har oplevet en “tilknytning til kammeraterne, der får betydning for individets evne til at finde sin identitet.” - E. Erikson (Jonatan K. Karnøe, Erik H. Eriksons syn på ungdomstiden, side 2). Men efter storebrorens, Derek, forsøg på at få Danny på bedre tanker, opnår Danny et stadie af identitetsforvirring, idet flere hiver i ham samtidig. På den ene side står Derek, på den anden side står kammeraterne og det fællesskab han kender så godt - “...en følelse af ikke rigtig vide, hvem man er, eller hvad man vil i livet.” ( Jonatan K. Karnøe, Erik H. Eriksons syn på ungdomstiden,  side 3).



Tilbydes individet for modsatrettede positioner, kan positionerne blive svære at håndtere. Danny tilbydes både positionen som nazist-gruppemedlem, først af Derek, siden af Seth og de andre gruppemedlemmer. Samtidig tilbydes han også positionen som god, almindelig elev og ikke-nazist af blandt andre Derek og Sweeney.


Sociale konstruktioner er måder at kategorisere og skabe orden i ting på. Derek skaber en særlig konstruktion (opfattelse) af negre, jøder osv., som Danny tager til sig. Disse konstruktioner ændre sig over tid, da Derek lægger det racistiske på hylden efter sit fængselsophold.



Seth: Who do you hate, Danny?
Danny Vinyard: I hate anyone that isn't white Protestant.
Seth: Why?
Danny Vinyard: They're a burden to the advancement of the white race. Some of them are all right, I guess...
Seth: None of 'em are fucking all right, Danny, OK?


Ovenstående citat er et eksempel på, hvordan man positionere sig i forhold til andre. Her opfordrer Seth Danny til at hade alle andre end hvide protestanter.


Danny Vinyard: I'm sorry, Derek. I'm sorry that happened to you.
Derek Vinyard: I'm not. I'm lucky. I feel lucky because it's wrong, Danny. It's wrong and it was eating me up, it was going to kill me. And I kept asking myself all the time, how did I buy into this shit? It was because I was pissed off, and nothing I ever did ever took that feeling away. I killed two guys, Danny, I killed them. And it didn't make me feel any different. It just got me more lost and I'm tired of being pissed off, Danny. I'm just tired of it.


Dette er et eksempel på et skift i Dereks position. Han tager afstand fra sin position som nazist og positionerer sig selv som modstander af det.

Lavet af Pi Hardis, Matias Larsen, Nikolaj Voss og Mette Fischer-Nielsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar