KLM/ Almen dannelse

Datidens, nutidens og fremtidens børn.

I dag, eller den jeg gang jeg gik i folkeskole, bemærkede vi ikke globaliseringen i samme grad som man i fremtiden kommer til at gøre. Jeg vidste godt der var begreber som ”globalisering” og ”verdensborger”, men det var ikke noget jeg lagde det store i. Jo McDon

alds, Coca Cola, nudler, mangoer og lignede var godt nok udenlandsk og var blevet importeret til Danmark via transport på tværs gennem verden til luft, til havs eller via jord, men mere blev der ikke lagt i det. Da jeg gik ud af niende klasse havde ”Facebook” endnu ikke slået helt igennem og jeg brugte sociale medier som ”Arto” og ”Doid”, som alle gik ud på det samme princip – danske unge mennesker der chattede. Men lige pludselig, midt i tiende klasse, skete der noget, nemlig Facebook’s gennembrud i Danmark. Facebook var hvor det hele foregik, det var her man kunne snakke med ALLE, også folk der levede på den anden side af jorden og folk man egentlig hverken kendte eller talte det samme sprog som. Facebook var starten på en ny trend, hvor man kunne følge med i alt og hvor konstante nyheder brægede hverdagen. Siden Facebook fik grebet i os, har vi levet tæt side om side med folk overalt på jorden og globaliseringen og verdensborger har fået en endnu bredere betydning. I dag kender alle til de sociale medier, selv børn i de små klasser i folkeskolen benytter dem. Min niece på 11år opdaterer dagligt sin Facebook side med billeder og små tekster omkring hvad hun går og laver.

Men mange har forskellige meninger om livet med de sociale medier og den interesse for omverdenen den har medført. Den har medført at begreber som ”verdensborger” og ”globalisering” har fået en bredere betydning, end den gang jeg selv gik i folkeskole. Og jeg kan kun forestille mig, at i fremtiden vil begreberne få en endnu bredere betydning. Om 10 år når vi runder 2023  tror jeg ikke længere det er det samme der bliver lagt vægt på, som den gang jeg selv var en folkeskoleelev der hverken benyttede chat, mobiller og computerspil i særlig bred omfang. Lykken i 1998, da jeg startede i folkeskolen, var mudder, slåskampe, vandpytter, barbiedukker og andre håndgribelige genstande, hvorimod i dag, 2013, vil børnene have computerspil, playstation, gameboy, mobiltelefoner, iPads, iPhones og meget mere i den dur. Min lille fætter på 5, som ikke en gang er begyndt i skole, bruger al sin tid på sin spillekonsol, og hver gang vi skal hygge skal han vise mig noget på den. Dette får en til at frygte fremtiden og den tids børns værdier og færdigheder. Ved disse børn overhovedet hvad det vil sige at være beskidt og lege i mudder. Eller vil deres færdigheder være i at gennemfører et spil og have den sejeste telefon. Vil lærerne være tvunget til at udgive bøger i mobilformat for at trænge igennem til børn? Skal børnene lærer at regne og skrive gennem elektroniske hjælpemidler og aldrig holde en blyant i hånden? Hvad skal der til for at få disse børns opmærksomhed, når det er svært nok at få børnenes opmærksomhed den dag i dag. Vil afgangsklasserne i 2023 gå ud med værdier og færdigheder 160 grader anderledes end dem jeg selv gik ud med. Vil deres mangel på håndgribelighed og håndtering af materialer være med til, at ingen vil være håndværkere hvor man selv skal yde noget, eller vil det medfører mangel på gymnasieelever, da alt deres tid på spillemaskinerne har medført trangen til at være ligesom figurerne i disse – nemlig håndværkere. I mit billede kan det gå den ene eller den anden vej, eller også overhovedet ikke og hvor faktum er, at jeg bekymre mig helt uden grund. Måske vil globaliseringen, med alle dets redskaber, slet ikke havde nogen større betydning for den tids unge og verden vil være et endnu bedre sted at leve i end den er idag. Det eneste vi ihvertfald kan gøre, er at krydse fingre for at globaliseringen, materialerne, og eleverne yder det bedste de kan og dermed forhåbentlig når et bedre resultat end vi hidtil har gjort.