Børnelitteratur uge 38

Resumé af begreber fra "Børnelitteraturens æstetik"

Der er to måder at beskrive børnelitteratur på; den deskriptive og den normative. Den deskriptive beskriver børnelitteraturen, som den findes i et givet samfund på et givet tidspunkt. Den normative er en mere selektiv form. Børnelitteratur kan, hvis man går den deskriptive vej, beskrives på to måder. 1) den litteratur, som skrives og udgives for børn og 2) den litteratur, som læses af børn.

1966 snakker Brüggemann for første gang om begrebet adaptation, som betyder at tilgodese læseren og tilpasse teksten til læseren. I årene efter videreudvikler Klingberg adaptationsbegrebet og inddeler dem i fire former: stofvælgende, formvælgende, stilvælgende og medievælgende. Senere blev adaptationsstrukturen forenklet, således at man fokuserede på den ydre (typografi, layout osv.) og den indre (indhold, stoffet, form osv.) adaptation.

   Man kan skelne mellem adaptation sigtende mod kognitiv og ikke-kognitive mål. Det kognitive siges at omfatte viden, oplevelsesmåde og læsefærdigheder, mens når man taler om det ikke-kognitive, der omfatter interesse og behov, nærmer den sig purifikation og dikdatisering.

Didaktisering betyder, at forfatteren bevidst at belære eller holdningspåvirke læseren. Al litteratur belærer og påvirker, men diktatisering er forfatterens bevidste intention. Der er forskellige didaktisering-metoder: den omvendt sokratiske samtale, undervisningssituationen, den indre monolog, direkte forfatter- eller fortællerkommentarer.

Purifikation er en form for ”renselse” af teksten, hvor forfatteren eller forlaget i arbejdet med teksten forsøger at undgå noget som, man mener, kan skade børn, eller som voksne formidlere ikke ønsker at børn skal konfronteres med.

  

Cultural Context Adaptation er en særlig form for adaptation, som sker i forbindelse med oversættelser, hvor man tilpasser teksterne til det samfund, det udgives i, og dets normer.

   Desuden snakker man om en modernisering af teksten, hvor den ”opdateres” af hensyn til læsere fra i dag (fx en ændring fra isskab til køleskab)

For at bestemme en teksts sværhedsgrad kan man bruge forskellige metoder. Der er fx lix-metoden, hulmetoden og relationsmetoden. Lix-metoden bruges i højere grad end de andre, da de andre kræver flere ressourcer – dog er lix-metoden også kritiseret for at være for upræcis.

Transaktionsteoretikeren Umberto Eco opererer med tre forskellige former for intentionaliteter: forfatterens intention, værkets intention og læserens intention. Man har derudover tilføjet formidlerens intention (bibliotekaren, læreren, osv.).

   Derudover findes fem former for kompetencer, der tages hensyn til, når der skrives til børn: læsekompetence, konventionskompetence, encyklopædisk kompetence, intertekstuel og retorisk kompetence. 

Uge 38: Elevens læring og udvikling:

Psykoanalyse og tilknytningsteori:

Tilknytningsmønstre og arbejdsmodeller:

·      Tilknytningsteorien blev udviklet af John Bowlby (1907-1990)

o   Børn fødes med to systemer.

§  Trangen til at udforske og være nysgerrig

§  Søge tryghed hos sine omsorgspersoner – tilknytning.

o   Når barnet er utrygt søger det til sin omsorgsperson. Hvis omsorgspersonen tager imod barnet bliver det trygt, hvis ikke kan det blive utrygt. Efterhånden danner barnet en indre arbejdsmodel:

Indre arbejdsmodeller:

·      Oplevelsen af verden: siger noget om hvad man kan forvente af verden. Hos det lille barn er hele verden tryg.

·      Oplevelsen af sig selv: Det er her selvværdet skabes – positive/negative tanker om sig selv.

o   Arbejdsmodellerne rummer ens eget syn på verden og sig selv.

·      Bowlbys elev Mary Ainsworth undersøgte yderligere disse modeller, hvorpå hun fandt forskellige måder at knytte sig til hinanden:

Tilknytningsmønstre:

·      Tre tilknytningsmønstre som går igen, altså tre indre arbejdsmodeller:

o   Tryg tilknytning:

§  Verden er et godt sted, som vil hjælpe.

§  Jeg er værd at elske, andre folk vil mig gerne.

o   Ambivalent tilknytning:

§  Verden hjælper kun nogle gange, derfor må jeg hellere holde ekstra godt fast i de personer som jeg knytter mig til. Ind imellem skal jeg måske passe på mig selv, for tænk nu hvis folk svigter – derfor vender jeg på en tallerken og løber væk.

§  Jeg er kun værd at elske nogle gange.

o   Utryg tilknytning

§  Verden er ond. Skal jeg overleve, så har jeg kun mig selv.

§  Ingen kan lide mig, men jeg faktisk heller ikke helt hvad kærlighed er.

KLM/ Almen dannelse

Datidens, nutidens og fremtidens børn.

I dag, eller den jeg gang jeg gik i folkeskole, bemærkede vi ikke globaliseringen i samme grad som man i fremtiden kommer til at gøre. Jeg vidste godt der var begreber som ”globalisering” og ”verdensborger”, men det var ikke noget jeg lagde det store i. Jo McDon

alds, Coca Cola, nudler, mangoer og lignede var godt nok udenlandsk og var blevet importeret til Danmark via transport på tværs gennem verden til luft, til havs eller via jord, men mere blev der ikke lagt i det. Da jeg gik ud af niende klasse havde ”Facebook” endnu ikke slået helt igennem og jeg brugte sociale medier som ”Arto” og ”Doid”, som alle gik ud på det samme princip – danske unge mennesker der chattede. Men lige pludselig, midt i tiende klasse, skete der noget, nemlig Facebook’s gennembrud i Danmark. Facebook var hvor det hele foregik, det var her man kunne snakke med ALLE, også folk der levede på den anden side af jorden og folk man egentlig hverken kendte eller talte det samme sprog som. Facebook var starten på en ny trend, hvor man kunne følge med i alt og hvor konstante nyheder brægede hverdagen. Siden Facebook fik grebet i os, har vi levet tæt side om side med folk overalt på jorden og globaliseringen og verdensborger har fået en endnu bredere betydning. I dag kender alle til de sociale medier, selv børn i de små klasser i folkeskolen benytter dem. Min niece på 11år opdaterer dagligt sin Facebook side med billeder og små tekster omkring hvad hun går og laver.

Men mange har forskellige meninger om livet med de sociale medier og den interesse for omverdenen den har medført. Den har medført at begreber som ”verdensborger” og ”globalisering” har fået en bredere betydning, end den gang jeg selv gik i folkeskole. Og jeg kan kun forestille mig, at i fremtiden vil begreberne få en endnu bredere betydning. Om 10 år når vi runder 2023  tror jeg ikke længere det er det samme der bliver lagt vægt på, som den gang jeg selv var en folkeskoleelev der hverken benyttede chat, mobiller og computerspil i særlig bred omfang. Lykken i 1998, da jeg startede i folkeskolen, var mudder, slåskampe, vandpytter, barbiedukker og andre håndgribelige genstande, hvorimod i dag, 2013, vil børnene have computerspil, playstation, gameboy, mobiltelefoner, iPads, iPhones og meget mere i den dur. Min lille fætter på 5, som ikke en gang er begyndt i skole, bruger al sin tid på sin spillekonsol, og hver gang vi skal hygge skal han vise mig noget på den. Dette får en til at frygte fremtiden og den tids børns værdier og færdigheder. Ved disse børn overhovedet hvad det vil sige at være beskidt og lege i mudder. Eller vil deres færdigheder være i at gennemfører et spil og have den sejeste telefon. Vil lærerne være tvunget til at udgive bøger i mobilformat for at trænge igennem til børn? Skal børnene lærer at regne og skrive gennem elektroniske hjælpemidler og aldrig holde en blyant i hånden? Hvad skal der til for at få disse børns opmærksomhed, når det er svært nok at få børnenes opmærksomhed den dag i dag. Vil afgangsklasserne i 2023 gå ud med værdier og færdigheder 160 grader anderledes end dem jeg selv gik ud med. Vil deres mangel på håndgribelighed og håndtering af materialer være med til, at ingen vil være håndværkere hvor man selv skal yde noget, eller vil det medfører mangel på gymnasieelever, da alt deres tid på spillemaskinerne har medført trangen til at være ligesom figurerne i disse – nemlig håndværkere. I mit billede kan det gå den ene eller den anden vej, eller også overhovedet ikke og hvor faktum er, at jeg bekymre mig helt uden grund. Måske vil globaliseringen, med alle dets redskaber, slet ikke havde nogen større betydning for den tids unge og verden vil være et endnu bedre sted at leve i end den er idag. Det eneste vi ihvertfald kan gøre, er at krydse fingre for at globaliseringen, materialerne, og eleverne yder det bedste de kan og dermed forhåbentlig når et bedre resultat end vi hidtil har gjort.  

Uge 37 Elevens læring og udvikling

Portfolie: Behaviorisme og Kognitiv Psykologi.

-       Løsning aktuel i forhold til problemet. ”Anton teksten”

-       Behaviorismen: adfærd

Skinner:

o   Forstærkning (belønning og straf)

o   Forstærkning for en person er ikke nødvendigvis det samme for en anden.

o   Læreren påvirker, så eleven bliver bedre: udvikling.

-       Antons ”pigelege”:

o   Forstærkning ( anerkendelse(fra søsteren når hun leger pigelege))

o   Veninde i vuggestuen (-II-)

§  Derfor gentager det sig i børnehaven og skolen.

o   Hvis far havde været hjemme = far/søn forhold.

-       Negativ forstærkning: Belønning når noget fjernes. Fx betinget dom.

-       Positiv: når vi får noget vi godt kan lide. Belønning.

-       Straf kan ikke kontrolleres.

o   Opleves forskelligt.

o   Ignorer og beløn ønsket adfærd.

Bandura:

-       Socialindlæringsteori

-       Observering, forstærkning og imiterer

o   Gennem andre vi lærer.

-       Anton:

o   Pige rollemodeller: mor, veninder, søster.

o   Observere søsters leg -> ser hendes veninder (rollemodeller) gider lege med hende -> efterligner søsters leg, så han må være med.

Piaget:

-       Hvordan mennesker lærer og opfatter verden.

-       Adaption: tilpasse sig

-       Perception: observere/erfarer

-       Skema: lagrer observationerne.

o   Når de møder en situation dannes skema.

-       Assimilation: Når nye fænomener tilpasses gamle

-       Akkommodation: når gamle skemaer forandres.

-       Man har skemaer for alt – også køn.

Anton:    

-       Mænd arbejder og kvinder hygger man med.

o   Percifre at kvinder er sjove, trygge og er der -> tilbringer tid med kvinder.

o   Percifre hvordan børn på hans alder leger:  har kun pigevenner-> barbie.

§  Pigelege assimilation

§  Drengelege akkommodation

-       Skinner forklare via Ros,

-       Piaget forklare: han har perciperet (observeret)

(Bog: Elevens verden: Indføring i pædagogisk psykologi)