Planlægningsmodeller:
Den didaktiske trekant:
- Tre grundlæggende elementer, som kræves, før der
kan være tale om et didaktisk forhold: eleven, læreren og et indhold der skal
læres:
I forskellige teorier og tider kan der være forskellig fokus
på de tre elementer. Fx er fagenes ”kanon” det faglige indhold.
Den didaktiske trekant skal forstås i sin indbyggede didaktik
mellem alle tre elementer. Begrebet didaktik handler grundlæggende om at prøve
at forstå og at handle i forhold til ”sammenhænge” – altså sammenhængen mellem
læreren, eleven og det faglige indhold -> derfor trekant.
Lærens professionalitet må bestå i at kunne forholde sin egen
rolle til et punkt, som ligger mellem eleven og det faglige indhold:
Planlægningsmoduller:
-
Hvor den didaktiske trekant siger noget om, hvad
undervisning egentlig er, så kan planlægningsmoduller betragtes som en
udvidelse, hvor lærens overvejelser tilføjes yderligere didaktiske kategorier.
-
Uanset hvilke modeller der bruges i forbindelse
med planlægning, forsøger de alle at svare på følgende grundlæggende spørgsmål:
o
Hvad skal undervisningen indhold være?
o
Hvordan skal undervisningen foregå?
o
Hvorfor arbejde med netop dette indhold? På
denne måde?
-
Enhver lærer må være i stand til at redegøre for
sin undervisning, samt sine planer herfor.
-
Det er en hjælp for lærerens egen tænkning og bevidstgørelse
om sin undervisning – og hjælp til at italesætte dette over for andre.
SMITTE-modellen:
-
Didaktiske refleksionskategorier – hvert af 5 bogstaver
angiver en didaktisk kategori, som står I indbyrdes relation til de øvrige 4:
Sammenhæng: her overvejer læren eller lærerteamer den kommende
undervisning.
Mål: her bestemmes de konkrete og realistiske mål, som kan sættes for den
kommende forløb.
Tegn: her bestemmes vad der er ønskeligt og muligt at registere I det
kommende undervisningsforløb – set I lyset af de mål der er sat.
Tiltag: Her bestemmes hvilke tiltag I undervinsingen, der kan forventes at
føre I retning af de ønskede Mål, set I lyset af den givne Sammenhæng, herunder
også lærerens didaktiske kompetancer. Tiltag er den konkrete bestemmelse af
indhold og organisering af et kommende undervisningsforløb.
Evaluering: her bestemmes det, inden undervisningsforløbet, på hvilkem åde
det vil være muligt at evaluere, om elevernes læring nærmer sig det fastsatte
mål.
For SMITTE-modellen gælder mindst to principielle forhold:
Eksternt bestemte, politiske målsætninger. Eksternt bestemte målsætninger kan ikke tage
højde for netop den Sammenhæng, som den givne undervisning foregår i.
I det følgende præsenteres en didaktisk model, der forsøger
at inddrage flere faktorer eller kategorier end i SMITTE-modellen:
Relations-Modellen:
-
Ligesom SMITTE-modellen dynamisk.
-
Alle modellens didaktiske kategorier står
indbyrdes relation til hinanden, på kryds og tværs.
-
I modellen indgår følgende kategorier:
o
Læringsforudsætninger: Elevernes forskellige
forudsætninger for læring
o
Rammefaktorer: en lang række vilkår og givne
betingelser, som en lærers undervisningspraksis indgår i – og i nogen grad
styres af.
o
Mål: læringsmål, Som sættes for et konkret
undervisningsforløb
o
Indhold: drejer sig om, hvilket
undervisningsindhold der vælges i et givent undervisningsforløb – og ikke
mindst om, hvilke begrundelser, der kan ligge bag netop dette valg.
o
Læreprocessen: handler om måder at organisere
lærerprocesser på: hvordan undervisningen tænkes at foregå.
o
Vurdering
-
Læringsforudsætninger og rammefaktorer
udgør tilsammen væsentlige dele af
”sammenhængen” i SMITTE-modellen.
-
Tilsammen udgør Indhold og lærerprocessen
væsentlige dele af ”tiltag” i SMITTE-modellen.
-
Vurdering kan sammenlignes med evaluering i
SMITTE-modellen.
For at illustrere kategorierne som dynamiske eller
relationelle kategorier, fremstår modellens centrum som en stjerne, hvor hver
spids er en del af samme heldhed:
Relationsmodellen
giver nogle væsentlige bud på, inden for hvilke almene didaktiske kategorier
disse sammenhænge kan tænkes at være.
-
ud fra relationsmodellen kan didaktik defineres
som noget meget bredt. Dvs. at alle kategorier kan betragtes ligestillede, de
er alle lige vigtige.
Den følgende model er et forsøg på at vise forbindelsen til
mange forskellige kundskabsbaser, og hvad indholdet i disse kundskabsbaser kan
være:
Relations- og kundskabs-model:
Når pilen mellem relationsmodellens seks kategorier og de kundskaber, som
er placeret rundt om disse, går begge veje, er det for at illusterer, at det
kun er kundskaber, som kan give meing I en didaktisk professionsrettet
kontekst, som er væsentlige. En professionel lærer må hele tiden være opmærksom
på hvilke, allerede tilgængelige kundskaber, der er væsentige I netop en
undervisningssammenhæng, samtidig med, at læreren løbende må orientere sig mod
ny relavant viden.
Kundskaben, som er tilføjet relationsmodellen, er en nødvendig
forudsætning for udviklong af en didaktisk refleksionskompetance..
-
