torsdag den 17. september 2015

Atletik pt 2

I denne uge har vi endnu en gang arbejdet med atletik.
Denne gang har vi arbejdet med højdespring, spydkast og stafet.

Højdespring:
Vi startede med at skulle øve tilløbet til springet. Dette gjorde vi ved, at løbe frem til madrassen og markere med vores springben på  markeringspinden. Herefter skulle vi afprøve at kaste os bagud i madrassen. Dette blev gjort ved, at vi give helt frem til madrassen og stillede os med ryggen til. Herfra skulle vi kaste os bagud, så vi landede på skuldrene. Da disse forøvelser var gjort, skulle vi forsøge at sammensætte springet. De første par spring sprang vi uden markeringspinden, men herefter blev den sat på. Vi startede med en markering på 1m. Personligt sprang jeg først over denne markering på tredje forsøg og kom heller ikke over højere mål. Det højeste spring der blev lavet denne dag var på 1.50m.
Mit spring så således ud:


Spydkast:
Vi startede med at få instruktioner i hvordan man holder på et spyd og hvordan dette skal kastes. Herefter gik vi frem og tilbage hen over centerbanens midte mens vi kastede dette spyd og fik styr på benplaceringen. Da vi havde gjort dette blev vi delt op i to, hvor vi skulle komme med rettelser til hinandens kropsholdning og kast. Da de sidste ting var finjusteret forsøgte vi os med det endelige kast. Jeg havde personligt lidt problemer med at få det hele til fungere samtidigt – ben – kast – holdning. Men mit kast så således ud:

Stafet:
Til stafet startede vi med at få introduktioner i hvordan man aflevere stafetpinden og hvordan banen er opbygget - hvor er der tilløbsbane og hvor er der afleveringsbane. Efter introduktionen løb vi stafet over 400m. Vi var delt ind i hold af fire, og piger og drenge var hver for sig. Jeg har desværre ingen video af løbet, men mit hold vandt :) 

torsdag den 10. september 2015

Atletik:

Vi har I denne uge arbejdet med Atletik i Idræt. 
Vi har arbejdet med følgende discipliner: Distanceløb på 800m,  Længespring, trespring og kuglestød.
Distanceløb 800m:
Her fik vi til opgave først at udregne/gætte på hvor lang tid vi var om at løbe 100m. Ud fra dette skulle vi, hver især,  gætte på hvor lang tid vi mente, vi var om at læbe 800m. Jeg gættede på, at jeg var ca. 4min og 30sek om at løbe de 800m. Dette tal var jeg kommer frem til via de 100m, men også via egne løb.
Min løbetid endte dog med at være: 3min og 40sek på 800m. Hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 13,36km/t. Dette tal passer fint overens med, at jeg personligt er vant til at løbe omkring 10km på lidt under 1time. Når du løber kortere distancer end normalt, udnytter kroppen energien på en anden på.

Længdespring:
Vi startede med at gennemgå hvordan dette spring udføres, hvorefter vi fik tid til at afprøve egne evner. Mine spring så således ud:
 Jeg fik dog aldrig målt længden, da jeg koncentrerede mig om at hoppe rigtigt.   

Trespring:
Ligesom længdespring startede vi med at gennemgå hvordan springet er opbygget, inden vi gik i gang med selve springet. Jeg fandt dette spring sværere end det forgående, da det krævede mere at holde styr på. Mine spring så således ud:

Kuglestød:
I kuglestød fik vi først en introduktion til hvorledes man holder på kuglen og hvordan man bevæger kroppen. Kuglen jeg stødte med vejede ca.3-4kg, hvilket er passende for en kvinde. For mænd plejer den at ligge på omkring 7kg. Følgende videoer illustrerer mine stød:


tirsdag den 8. september 2015

Ultimate

Vi er gået i gang med et boldspilsforløb og er denne sammenhæng begyndt ud med Ultimate. Selvom dette ikke er er et boldspil, tror jeg, at vores lærer har valgt at lægge med dette, så vi kan få en fornemmelse af fairplay, sammenspil og tolerance overfor hinanden.
Vi har efter spillets gang fået til opgave at svare på følgende spørgsmål:

Refleksion efter timen på bloggen:
·      Er det svært at lade være med at snyde i sport? Vær ærlig: Hvis du var ude, da du greb discen, ville du så selv sige, at der ikke var scoring? Også selvom dine holdkammerater jublede og troede, du havde scoret?
o   Jeg går normalt efter at være så ærlig i et spil som muligt, således at der ikke skal fremkomme uoverensstemmelser eller tvivl. Når det gælder et nyt spil som Ultimate, hvor ingen rigtigt har prøvet det før, synes jeg det er endnu mere vigtigt at følge reglerne.  Når dette er sagt, tror jeg, at når alle har helt styr på spillet, kan dem der vil snyde.
o   Jeg har selv spillet fodbold i privatlivet, hvor jeg også altid har gået op i at spille så ærligt som muligt. Men det hænder selvfølgelig, at man ikke råbe unødvendig op om en fejl, hvis denne ikke har betydning for spillet.
·      Hvordan påvirker Ultimates fokus på fairplay dit forhold til modspillerne? Hvilken betydning har spirit-cirklen for dit forhold til modspillerne?
o   Fokusset på fairplay gør en mere opmærksom på reglerne, at både ens eget men også det modsatte overholder disse regler. Man skal være i tvivl om noget. Fairplay giver også mere fokus på kommunikationen mellem de to hold, da der i et spil som Ultimate ikke er en dommer – spillerne skal selv blive enige om tingene. Vi skal altså tolerer hinanden.
o   Spirit-cirklen slutter spillet af på en god måde. Her kan der snakkes om spillets gang og hvad der evt. skal gøres bedre. De gode ting bliver belyst, ligesom de mindre gode. Det giver holdene noget at arbejde med.
·       Hvad er fordelene og ulemperne ved en sport uden dommer?
o   Fordelen er at spillerene er tvunget til at kommunikere med hinanden. De skal i sammenspil komme frem til et resultat, ved uoverensstemmelser, som de alle kan acceptere. Modsat kan denne kommunikation komme til at tage evigheder, når der ikke er en der styrer det hele. Der er ikke en der har enemagt/veto. Ved en dommer står ingenting til diskussion, og ved tvivl vil denne være til at bestemme og få spillets gang videre.
·      Fagord
    • Turn over: når spillet vender – discen skifter hold.
    • Pivotering: holde en fod i gulvet og bevæge den anden.  
    • Freeze(ved fejl skal alle stå stille): Ved fejl står holdene stille, mens de involverede i fejlen kommer frem til en løsning.
    • Løbe dybt: Løbe bag forsvarsspillerne ind i målfeltet.  

onsdag den 2. september 2015

Case: Klassetur på Roskilde Fjord

I forbindelse med emnet friluftsliv: Aktiviteter i- og på vand er jeg blevet præsenteret for en opstillet case, hvori vi skulle tage stilling til følgende: 

I skal med en klasse på tur til Roskilde Fjord, hvor I har arrangeret en tur ”Ved - og på vandet”

Jeres klasse er 8. klasse med 24 elever. I klassen er der en pige inkluderet, hun er en pige med middel grad af autisme. Hun er særlig utryg ved nye situationer. Hun har i nogle timer støttelærer. I klassen er der også to elever, der ikke kan svømme.

I skal du drøfte med jeres kolleger i teamet og jeres skoleleder, hvordan I vil løse udfordringerne.
  • Hvilke aktiviteter ønsker I gennemført?
  • Hvilke særlige forholdsregler vil I tage mht. elevgruppen?
  • Hvordan tænker I vil rumme alle elever?
  • Hvilken bemanding af elevgruppen finder i relevant?

Min "lærergruppe" blev enige om at benytte kanosejlads frem for kajak, da denne form typisk danner tryggere rammer end en kajak. I en kano kan der sidde flere og den er nemmere at balancere. Udover dette kom min lærergruppe hurtigt frem til at der hjemmefra skulle tages hånd om de mulige problemstillinger vi så. Vi fik opstillet nogle forslag og ideer til hvordan man kan håndtere en elev med autisme i sådanne et forløb. Forslagene gik ud på, at eleven ville få gennemgået grundigt og detaljeret hvad det var vi skulle ud og lave, så der ingen overraskelser ville komme. Vi snakkede om at denne samtale skulle fungere med eleven og støttelæreren, men muligvis også med forældrene, så disse kunne forsætte en dialog hjemme. Desuden snakkede vi også om, at få en udfrakommende, der ved noget om kano og kajaksejlads, til at komme og fortælle om hvordan man håndtere dette element. Igen for at give eleven en række værktøjer, uden det bliver påpeget at det  er pga. denne.
Angående de to elever der ikke kan svømme, blev min lærergruppe hurtigt enige om, at tage eleverne med i svømmehallen for at give dem nogle færdigheder i vandet, men også for at opnå kendskab til dette element i et trygt miljø. Vi snakkede om at det også kunne være en god ide, at lade eleverne have redningsvest med i svømmehallen for at danne tryghed med denne - for at se den i aktion. Sidst men ikke mindst blev det forslået at tage kajakker/kanoer med i svømmehallen for at lære denne at kende i trygge omgivelser. 

Når man vælger at tage elever med på udflugter skal der hjemmefra besluttes hvor mange lærer/voksne der skal med for at holde opsyn med elever og sikkerhed. Min lærergruppe blev enige om, at der som min. skulle være 2 lærer og støttelæreren, for at der hele tiden kunne være tryghed.  

Disse forslag som vi kom med prioritere at alle kan være med. Alle elever kan være med i svømmehallen for at afprøve rednignsveste og kajakker/kanoer uden nogen nødvendigvis bliver påpeget som svage svømmere. Vi vil give alle en række værktøjer de kan bruge på vandet, men selvfølgelig vil der være en form for differentiering, så ingen kommer til at kede sig. Udover dette vil samtlige elever have godt af, at der kom en udfrakommende og fortalte om de aktiviteter vi skal udøve. Dette vil de, da alle dermed vil have de samme forudsætninger, uanset niveau.