Uge 41: Elevens læring og udvikling

Videnskabsteori:

"Videnskabsteori er en filosofisk diciplin, der handler om at studere videnskabernes metoder, normer og baggrund."

"Det vil sige, at videnskabsteorien for eksempel kigger på, hvornår en teori kan siges at være bevist, hvis det overhovedet kan lade sig gøre"

"Videnskabsteorien ser også på, om videnskaben udvikler sig hen imod en større sandhed om naturen, eller om mennesket i virkeligheden selv 'opfinder' teorierne." - http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-videnskabsteori 

Noter fra undervisningen: Jacobsen m.fl. ”Videnskabsteori”

Idealisme: Udvikling fra menneskets ideer. Udvikling skyldes menneskets egen psyke.

Materialisme: Udvikling skyldes den materielle verden – de fysiske ting omkring mennesket.

Det betyder ikke, at det kun er det de fokusere på, men bare her, de sætter hovedfokusset – sjældent at finde nogle ”sort-hvide”.

Mekanisk: årsag – virkning. Noget fører til noget andet. Tager ikke stilling, gør det bare.

Dialektisk: vekselvirkning. Noget der veksler. Kollektiv transport. Bussen kom fordi man ventede, man tager bussen, hvis man ikke stod der, så kom der igen bus – afhængige af hinanden, påvirker hinanden. ”Dialog”

Skinner: Mekanisk/materialisme

Erikson: Idealisme/Samfund

Social Konstruktionismen: Dialektisk/ veksler i bunden.

Bandura: Materialisme/ midten mellem dialektisk og mekanisk

Piaget: Idealisme/ dialektisk

Bowlby: Idealisme/dialektisk(indre arbejdsmodeller) tilknytningsmønstre: materialisme/dialektisk

Bronfenbrenner: Materialistisk/dialektisk.

Social identitetsteori: Turner: materialistisk/dialektisk. Tajfel: Idealisme dialektisk. 

Spørgsmål fra undervisningen: 

 Hvad vil det sige at noget er materialistisk?:

·      Udvikling skyldes den materialistiske verden. Fx samfundet.

Hvad vil det sige at noget er idealistisk?

·      Inde i hovedet.

Hvad vil det sige at noget er mekanisk?

·      En-vejs kommunikation

Hvad vil det sige at noget er dialektisk?

·      Ligesom dialog = frem-tilbage.

1) Hvad er mekanisk-materialisme?

·      En-vej i samfundet. Mennesket er spejl af samfundet.

2) Hvad er mekanisk-idealisme?

·      Produkt med instinkter = samfund spejl af mennesket.

3) Hvad er dialektisk-idealisme?

·      Udvikling af proces gennem veksel og mellem indre og ydre. Mennesket bliver påvirket af ideerne og sine omgivelser, som igen påvirker mennesket.

4) Hvad er dialektisk-materialisme?

·      Kan ikke forstå mennesket, uden at forstå samfundet

Uge 38: Elevens læring og udvikling:

Psykoanalyse og tilknytningsteori:

Tilknytningsmønstre og arbejdsmodeller:

·      Tilknytningsteorien blev udviklet af John Bowlby (1907-1990)

o   Børn fødes med to systemer.

§  Trangen til at udforske og være nysgerrig

§  Søge tryghed hos sine omsorgspersoner – tilknytning.

o   Når barnet er utrygt søger det til sin omsorgsperson. Hvis omsorgspersonen tager imod barnet bliver det trygt, hvis ikke kan det blive utrygt. Efterhånden danner barnet en indre arbejdsmodel:

Indre arbejdsmodeller:

·      Oplevelsen af verden: siger noget om hvad man kan forvente af verden. Hos det lille barn er hele verden tryg.

·      Oplevelsen af sig selv: Det er her selvværdet skabes – positive/negative tanker om sig selv.

o   Arbejdsmodellerne rummer ens eget syn på verden og sig selv.

·      Bowlbys elev Mary Ainsworth undersøgte yderligere disse modeller, hvorpå hun fandt forskellige måder at knytte sig til hinanden:

Tilknytningsmønstre:

·      Tre tilknytningsmønstre som går igen, altså tre indre arbejdsmodeller:

o   Tryg tilknytning:

§  Verden er et godt sted, som vil hjælpe.

§  Jeg er værd at elske, andre folk vil mig gerne.

o   Ambivalent tilknytning:

§  Verden hjælper kun nogle gange, derfor må jeg hellere holde ekstra godt fast i de personer som jeg knytter mig til. Ind imellem skal jeg måske passe på mig selv, for tænk nu hvis folk svigter – derfor vender jeg på en tallerken og løber væk.

§  Jeg er kun værd at elske nogle gange.

o   Utryg tilknytning

§  Verden er ond. Skal jeg overleve, så har jeg kun mig selv.

§  Ingen kan lide mig, men jeg faktisk heller ikke helt hvad kærlighed er.