Elevens læring og udvikling uge 40

Socialkonstruktionismen

Identitetsguide

Socialkonstruktionisme

Af Mette, Kristian, Sanne B, Anne-Sophie og Samantha

--

Hvad er identitet?

Vi skaber vores identitet via mødet med andre omgivelser, og vi forhandler os til hvem vi er.

Man kan have forskellige subjekstpositioner, som enten accepteres eller afvises af den gældende omgivelse.

Identiteten skabes også via diskurser og multifreni.

Hvad kan problemerne være?

1.  Hvis en person holder en bestemt rolle/identitet som ikke passer ind.

2. Hvis man har mange forskellige identiteter, som er for forskellige, kan man have svært ved at samle det hele, og kan ende ud i noget rod.

Hvad er løsningerne?

1. Prøv at passe ind i  det pågældende omgivelse, til en hvis grad! Det kommer også an på hvor man befinder, fx skoleskift kan være en god ting at gøre hvis man ikke passer ind.

2. Vælg nogle af grupperne fra, se på formål, og hvordan man har det i pågældende gruppe. Tilpas sig situationen. Vælg den gruppe hvor man har det bedst.

Lav en diskussion

Skal man bare skifte skole hvis man ikke passer ind, eller skal man ændre på sig selv?

Uge 40: Elevens læring og udvikling

Ungdom og identitet:

Erik H. Erikson, Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Kenneth J. Gegen er blot nogle få teoretikere som behandler området "Ungdom og Identitet". Nogle har dem har fælles træk, hvor andre er fuldkomne modsætninger. Nedenunder vil der være en række kendetegn ved hver af dem og hvad de mener kendetegner ungdom og identitet - den svære tid i menneskets liv:

Thomas Ziehe:

·      Det nye samfunds påvirkning af især unge, narcissistisk ungdom.

·      3 vigtige årsager til den postmoderne psykologi:

o   Flere penge

o   Traditioner i opløsning

o   Mediernes betydning

Kulturelt frisatte:

·      Social arv:

·      Familien betyder mindre.

o   Andre siger den har fået en anden rolle.

·      Religionen mister betydning.

Anthony Giddens:

·      Sociale areaner

o   Sociale grupper, som vi færdes i.

§  Lige som i et cirkus går man ind og viser sit nummer og hvem man er.

o   Vi har forskellige roller i de forskellige grupper.

Giddens og Ziehe:

·      Individet er i fokus – der er personen selv, som skaber sit liv.

o   Hvor vi får har brugt meget tid på at ”sælge” os selv, gør vi det ikke længere, idet vi hele tiden skifter, og det med at ”sælge” os selv skal gå meget hurtigere.

§  Vores påklædning er  med til at vise hvem vi er.

Kernen

Giddens:

·      Vi har en kerne vi udvikler gennem puberteten, som vi tager med os resten af livet: Vores kerne.

Socialkonstruktionismen: Der findes ikke noget i kernen. Vi ændrer os.

·      Identitet: En fast kerne, som udvikles i ungdommen, og forstætter livet ud,

·      Mål: En fast kerne – samme  identitet på tværs af tid og rum

Problem: ikke alle unge finder den faste kerne og vil siden hen veksle mellem mange identiteter med forvirring og nederlag.

Erik H. Erikson:

·      Elev af Freud.

·      Psykoanalyse

·      Udvikling -> øgede krav -> KRISE! -> Nyt udviklingstrin. (Krise: vendepunkt i vores liv, ikke nødvendigt dårligt)

o   Dette gentager sig på hvert enkel trin.

·      Pubertet: Fysisk modning, social udvikling -> forældre sætter grænser for selvstændigheden -> Hvem er jeg?! Identitetsforvirring -> Identitet, identitetsforvirring, negativ identitet.

o    Vi er først ude af krisen, når vi har fundet vores identitet.

o   Negativ identitet: kan ikke leve op til kravene, forvirret

(Positiv) Identitet ifølge Giddens og Erikson:

·      Integritet: Man skal være den samme person i alle rum. Hvis man skifter rundt, har man ikke fået dannet sin identitet.

·      Kontinuitet: Samme identitet iver tid

·      Mig selv og andre: Andre skal opleve mig, som jeg oplever mig selv.

·      Positiv identitet: tilvalgt.

Selvet:

·      Selvet er mennesket indre forestilling om sig selv. Det indebærer:

o   Selvopfattelse

o   Selvbillede

o   Selvkontrol

o   Selvfølelse

Negativ udvikling i puberteten (negativ udvikling)

·      Identitetsforvirring

·      Negativ identitet: en identitet udviklet i trods mod forældrene og samfund -> skabt i trods.

·      Overtager andres identitet: Man overtager forældres normer og værdier. Virker moden, men har ikke udviklet en selvstændig udvikling.

Positiv identitet: Til valgt >< Negativ identitet: Skabt i trods.

Socialkonstruktionismen:

·      Er en samling af flere teorier under samme hat.

·      Kenneth J. Gegen

·      Socialkonstrueret: Alting er socialt konstueret – de vi er blevet enige om

·      Dialektik: Vi påvirkes af hvad man i samfundet er blevet enige om og vi forsætter selv denne sociale konstruktion

·      Sproget: I sproget kan man analysere hvad der er socialt konstrueret

·      Diskurser: Diskurser er de værdiladende ord, som vi i fællesskab tillægger betydning.

·      Fokus: Det dialektiske forhold mellem mennesker og samfund.

·      Det Relationelle selv:

o   Selvet er til forhandling.

o   Vi er kun noget i kraft af at andre anerkender vi er noget.

o   Vi har ikke noget indre selv, som er fast.

·      Selvet forhandler i sociale areaner / sociale praksisser (modsat Erik. Erikson, hvor intet er til forhandling)

o   Mange rummer forskellige roller, der passer til forskellige situationer.

o   Ikke alle roller passer sammen og ikke alle grupper accepterer alle roller.

·      Subjekt position: kan sammenlignes med en rolle.

o   Vi tilbyder hinanden subjektpositioner.

§  Positionerne kan vi acceptere eller afvise bevidst eller ubevidst.

§  Tilbuddene om positioner kan spores i sproget.

Diskusanalyse:

·      En diskus er et begreb, som udover det der bliver sagt også rummer en værdibaseret forståelse under floden.

o   Ligger noget under overfladen. Fx ”Han er en rigtig dreng”: diskurs: spiller fodbold, kort hår, han går ikke i kjole, positivt ladet.

Identitet ud fra social konstruktionsimen

·      Det er et grundvilkår at vi i vores samfund kan skifte rolle.

·      Hvor Erikson og Giddens mente at man skulle stræbe efter noget fast, mener social konstruktionismen at et er utopi

·      Man overlever kun hvis man kan spille forskellige roller.

Identitet: Identiteten forhandles igennem relationerne gennem hele livet

Målet: at kunne veksle mellem forskellige roller afhængig af hvilke relationer man er sammen med.

Problem: Nogle unge holder fast i en bestemt rolle og fungerer ikke i relationer  hvor rollen ikke passer ind.

Socialkonstruktionistisk analyse af American History X

Socialkonstruktionisme handler grundlæggende om forholdet mellem mennesket og samfundet. Det centrale er, at mennesket selv skaber eller konstruerer det samfund eller den sociale og kulturelle kontekst, det indgår i. Samfundet er altså menneskeskabt, men påvirkningen foregår ikke kun envejs, da samfundet ligeledes påvirker mennesket, hvorfor man dermed også kan sige, at mennesket er et produkt af samfundet. Dette forhold betegnes dialektisk (Veik, 2008, s.2). En af de væsentlige tænkere inden for socialkonstruktionisme, Kenneth Gergen, definerer konstruktionisme som “forskning, der hovedsageligt handler om at forklare de processer, hvorved mennesker forklarer eller på anden vis redegør for den verden (inklusive dem selv), som de lever i (Veik, 2008, s. 6)

Internalisering

Alle børn er afhængige af voksne for at kunne overleve, og disse voksne har i forvejen en forståelse af verden og en særlig måde at forholde sig til den på, og dette bliver en naturlig del af det, barnet lærer, når det lærer verden at kende (Veik, 2008, s. 3)

Herbert Meads, der var en af de tænkere, der bidrog til udviklingen af den socialkonstruktionistiske teori siger, at “barnet internaliserer den den identitet, dets forældre konstruerer for det” (Veik, 2008, s. 7)

I American History X har vi 2 generationer bestående af faren til Derek og Danny samt Derek og Danny selv. I forhold til internaliseringsprocessen kan vi reelt snakke om 3 led, hvorigennem der sker en internalisering af identitet; fra far til Derek og fra Derek til Danny. Internalisering foregår også fra far til Danny, omend denne ikke bliver modtaget og konsolideret på samme måde som fra faren til Derek.

I Dereks flashback, hvor han fortæller om Mr. Sweeneys undervisning, får man for første gang farens holdninger frem, og vi opdager, hvordan Derek internaliserer farens holdninger og efter farens død begynder at gennemleve dem ved at gå sammen med Cameron for at danne denne nazistiske gruppe. I samme flashback erfarer vi, at Danny også internaliserer farens holdninger, men at Danny i starten tager dem til sig, men at han ikke har nogen intention om at efterleve dem. Den primære internalisering sker nærmere fra storebror Derek, som Danny idealiserer, hvilket kommer til udtryk ved at han klipper sig helt skaldet, hænger hagekors på sit værelse, adfærd blandt sorte samt beundring af Dereks status. Denne internalisering bliver forstærket, da Derek kommer i fængsel, hvorefter Danny bliver Camerons nye “håndlanger” eller “søn”. Nu er det Cameron, der påtager sig faderrollen efter farens død, og dermed er det hans værdier, handle- og tankemåder, der i overvejende grad er præget af racisme og nazisme, som bliver internaliseret i Danny.

Begrebet kultur udgør i socialkonstruktionisme biproduktet af de sociale relationer mellem mennesker, og som del af samfundet tilegner vi mennesker os bestemte systemer af opfattelser værdier, tanke- og handlemåder, som siges at udgøre en kultur (Veik, 2008, s. 3), og dermed kan man sige, at det er kultur der bliver internaliseret fra far til Derek (og Danny) samt fra Derek og Cameron til Danny; helt konkret en racistisk og nazistisk subkulturs værdier.

Nedenstående citat er et klart eksempel på hvordan Derek har internaliseret farens værdier, handle- og tankemåder. Han udtaler sig så at sige på sin fars vegne.

Derek Vinyard: Yeah it's race related! Every problem in this country is race related not just crime. It's like... immigration, AIDS, welfare those are problems in them. The Black community, the Hispanic community, the Asian community, they're not white problems.

Reporter: Derek, are those really issues that deal with poverty?

Derek Vinyard: No. You know, no. They're not products of the environment either that's crap. Minorities don't give two shits about this country, they've come here to exploit it not to embrace it.

Reporter: What does this...

Derek Vinyard: I mean millions of white European Americans came here and flourished you know within a generation so what the fuck is the matter with these people going around shooting a... fireman?

[cries]

Reporter: What does this have to do with the murder of your father?

Derek Vinyard: Because my father was murdered doing his job! Putting out a fire in fucking Nigger neighborhood. He shouldn't be giving a shit about. He got shot by a fucking drug dealer who probably still collects a welfare check!

Imdb.com - Quotes

Sproget og Magt

Kultur er i socialkonstruktionisme noget dynamisk og foranderligt, der bliver skabt gennem og fortolket gennem diskurser (altså mønstrene i måder, vi taler om ting på; hvordan vi snakker om ting), dvs. sproglige ytringer (Veik, 2008, s. 3). De sproglige ytringer er midlet til at erkende eller forstå verden, så det handler om at kunne gennemskue og analyse forskellige måder at tale på for at kunne forstå verden (Veik, 2008, s. 3)

Bidraget til denne del af socialkonstruktionisme kommer fra filosoffen og psykologen Michel Foucault, der forklarer, at det centrale for de forskellige opfattelser af diskursbegrebet er, at de mønstre af sproglig karakter, som mennesker har til rådighed i sociale sammenhænge, ses som tids- og stedsbundne fænomener, der former og begrænser tanker og handlinger (Veik, 2008, s. 9). Dvs. at man kan fx snakke om en politisk diskurs, medicinsk diskurs eller idrætsdiskurs.

Der er et flashback hvor de alle sidder omkring spisebordet, inklusiv Murray. Her koger det over, da holdninger og synspunkter bliver for forskellige og Derek “smider” Murray ud af hans mors hus. Det kulminerer ved Dereks og Murrays sociale og kulturelle virkelighed er milevidt fra hinanden. Ved at bruge sproget, erkender eller forstår de verden på vidt forskellige måder, altså ud fra den måde de analysere verden.Sproget opfattes altså som en (med)skaber af den sociale og kulturelle verden (Veik, 2008, s. 13). Når Derek snakker om negre og jøder, er det den eneste måde, Danny kan forstå det på.

Dem, der har magten til at definere en bestemt diskurs om et bestemt fænomen, har magten til at definere, hvad der opfattes som sandheden i forhold til dette fænomen (side 14, linje 2-5, Veik): Derek definerer hvordan der snakkes om fx sorte (aber, niggere, jungledyr), han har magten til at definere, hvad der er sandheden omkring dem. Dette bliver på denne måde også sandheden for Danny.

Derek får, via sin fars synspunkter, nazistiske holdninger som får ham til at indgå i et nazistisk fællesskab efter hans fars død. Cameron, som bor nede ved stranden, får Derek til at danne en gruppe som alle deler Camerons og Dereks holdninger. Cameron blev på sin vis Dereks “nye far” hvilket viser sig i en episode hvor Dereks mor møder en ny, jødisk mand (Murray) som Derek ikke vil accepterer fordi de har vidt forskellige synspunkter. Dette kan skyldes at Derek er “blevet voksen” i en kultur hvor hans far har dannet hans synspunkter i en racistisk(negativ) retning.

Positionering og identitet

Derek udskifter sine nazistiske holdninger efter et ophold i fængslet, da han hurtigt opdager, at tingene ikke ser ud, som han troede, de gjorde. Hans nazistiske fængselskammerat laver handel med mexicanere, han bliver misbrugt af “sit eget folk” og den eneste ven han får, er en afroamerikansk indsat. Da Derek bliver løsladt, gør han det til sin mission at få Danny på andre tanker, som ellers var fulgt i hans nazistiske fodspor. Danny er umiddelbart ikke til at få på andre tanker, da han nu har oplevet fællesskabet og den identitet dette har medbragt - han har oplevet en “tilknytning til kammeraterne, der får betydning for individets evne til at finde sin identitet.” - E. Erikson (Jonatan K. Karnøe, Erik H. Eriksons syn på ungdomstiden, side 2). Men efter storebrorens, Derek, forsøg på at få Danny på bedre tanker, opnår Danny et stadie af identitetsforvirring, idet flere hiver i ham samtidig. På den ene side står Derek, på den anden side står kammeraterne og det fællesskab han kender så godt - “...en følelse af ikke rigtig vide, hvem man er, eller hvad man vil i livet.” ( Jonatan K. Karnøe, Erik H. Eriksons syn på ungdomstiden,  side 3).

Tilbydes individet for modsatrettede positioner, kan positionerne blive svære at håndtere. Danny tilbydes både positionen som nazist-gruppemedlem, først af Derek, siden af Seth og de andre gruppemedlemmer. Samtidig tilbydes han også positionen som god, almindelig elev og ikke-nazist af blandt andre Derek og Sweeney.

Sociale konstruktioner er måder at kategorisere og skabe orden i ting på. Derek skaber en særlig konstruktion (opfattelse) af negre, jøder osv., som Danny tager til sig. Disse konstruktioner ændre sig over tid, da Derek lægger det racistiske på hylden efter sit fængselsophold.

Seth: Who do you hate, Danny?

Danny Vinyard: I hate anyone that isn't white Protestant.

Seth: Why?

Danny Vinyard: They're a burden to the advancement of the white race. Some of them are all right, I guess...

Seth: None of 'em are fucking all right, Danny, OK?

(Imdb.com - Quotes)

Ovenstående citat er et eksempel på, hvordan man positionere sig i forhold til andre. Her opfordrer Seth Danny til at hade alle andre end hvide protestanter.

Danny Vinyard: I'm sorry, Derek. I'm sorry that happened to you.

Derek Vinyard: I'm not. I'm lucky. I feel lucky because it's wrong, Danny. It's wrong and it was eating me up, it was going to kill me. And I kept asking myself all the time, how did I buy into this shit? It was because I was pissed off, and nothing I ever did ever took that feeling away. I killed two guys, Danny, I killed them. And it didn't make me feel any different. It just got me more lost and I'm tired of being pissed off, Danny. I'm just tired of it.

(Imdb.com - Quotes)

Dette er et eksempel på et skift i Dereks position. Han tager afstand fra sin position som nazist og positionerer sig selv som modstander af det.

Lavet af Pi Hardis, Matias Larsen, Nikolaj Voss og Mette Fischer-Nielsen