Boldspils profil

I idræt har jeg fået til opgave at udforme en boldprofil med udgangspunkt i observationer (af os selv) og et spørgeskema.

Ud fra spørgeskemaet kan jeg konkludere, at mit boldspil bærer præg af, at jeg gennem de sidste år har spillet fodbold on/off. Jeg kan godt håndtere en bold og spille sammen med andre, ligeledes benytte en banes bredde og længde. Samtidig kan jeg også konkludere, at min forsvarsposition i fodbold påvirker den måde, hvorpå jeg spiller andre boldspil. Jeg forsøger at holde overblik og give lyd. Spørgeskemaet spurgte også ind til vores samarbejdsevner, og her kan jeg konkludere, at mine erfaringer med holdspil kun har haft positiv indvirkning på mine samarbejdsevner. Til sidst spørger skemaet ind til kondition, styrke og koordination. Jeg synes min kondition er middel, og jeg kan sagens løbe, medmindre jeg bliver bedt om at løbe ½ maraton eller lignede. Min styrke ligger klarest i benene, hvilket kommer til udtryk en gang imellem, da armstrækkere ikke er min stærke side. Min koordination  synes jeg ligeledes også er middel. Jeg kan sagens løbe og sparke til en bold samtidig.

Ud fra observationer, gjort af os selv, blev jeg fortalt af min observatør, at jeg tilbyder mig meget og benytter hele banen - finder hullerne i spillet og gør mig fri. Samtidig fik jeg også af vide, at jeg er god mundtlig. Hvor disse færdigheder er positive, fik jeg til gengæld af vide, at jeg nogle gange glemmer at have øjenkontakt med mine medspillere inden jeg spillet videre. Jeg bliver hurtigt stresses/presset og skal bare have bolden videre. Min observatør fortalte yderlig at mit tekniske og taktiske niveau med bolden var gennemsnitlig/lidt over.

Ud fra observationerne og spørgeskemaet kan jeg konkludere, at der altid er plads til forbedring. Jeg skal huske at være opmærksom på hvor mine medspillers placering inden jeg spiller videre, og jeg skal passe på ikke at blive stresset.  Samtidig skal jeg huske, at holde fast i de ting der fungere og jeg er god til J

Praktikforberedelse pt. 1:

Vi skal i praktik i uge 43-49 på en folkeskole. I denne forbindelse har vi praktikforberedelse af to gange. Første gang skulle vi svare på disse spørgsmål:

Hvordan kan I planlægge og effektuere både formativ (proces) og summativ (afsluttende) evaluering:

Personligt: Skriv på bloggen efter hver skoledag, hvad der har fungeret og hvad der ikke har. Hvor lægger evt. fejl.  Opsummere det hele hver uge, og se om evt. ændringer har virket.

Elever: De sidste 5 min. om dagen kunne eleverne skrive et par linjer omkring hvad de har lært, og hvad de kunne ønske blev gjort anderledes. Vi kunne samle disser noter ind om fredagen og kigge på dem over weekenden og derfor optimere vores indgangsvinkel. 

Beskriv sammenhængen mellem mål, tegn og evaluering:

For at klargøre for eleverne hvad målet med undervisningen er, ville en præsentation af dagens agenda være optimal = klaregøre hvad målet er og hvordan vi kommer dertil -> via hvilke midler. 

Evaluering af dette vil klargøre overfor for os hvad der virker og hvad der ikke gør. 

Idrætsbiografi

Fortid og nutid:

Jeg er vokset op med ”… selvfølgelig skal du dyrke sport” fra mine forældres side, som altid har gjort det klart for mine brødre og jeg, at motion er sjovt, sundt og socialt. Af selvsamme grund har jeg siden børnehavealderen benyttet forskellige sportsgrene. Jeg begyndte til gymnastik som det første og forsatte indtil jeg var omkring 15 år. Det er også herfra jeg har mine første idrætsminder: Jeg husker hvorledes alle de andre små piger havde lyserøde skørter, men jeg måtte ikke få noget. Udover dette minde, husker jeg også den gang, jeg var 7-8 år gammel og skulle springe højdespring i en trampolin. Ved første hop faldt min ene rokketand ud, ved andet hop den næste rokketand, og derefter gad jeg ikke mere den dag.

Undervejs i min karrier som gymnast forsøgte jeg mig også med badminton, men dette faldt jeg hurtigt fra igen. Jeg forsøgte mig senere med fodbold og fandt dette tilfredsstillende. Af samme grund valgte jeg at bytte gymnastikken ud med fodbolden. Udover fodbolden påbegyndte jeg på efterskolen at løbe, og ellers har jeg altid nydt  selvom forskellige skader gennem tiden har måtte holde mig tilbage i visse perioder. Tiden går både til træning, men også kampe og turneringer.  Ellers forsøger jeg at løbe et par gange om ugen.

at cykle – motionsture som praktiske. I dag fylder fodbolden mest (træning to gange om ugen af to timer),

Jeg har holdt fast i fodbolden og løbeturene, da de hver især indeholder forskellige faktorer. Fodbolden har sammenhold og venskab. Det er socialt og planlagt, hvor løbeturene er frie. Du kan løbe når som helst, hvor som helst.

Fremtid:

Når jeg om 20 år er 42, håber jeg på stadig at være aktiv. Om det er den ene eller anden sportsgren jeg dyrker må tiden vise. Jeg håber ligeledes på at være idrætslærer på en skole hvor eleverne nyder at bevæge sig.

Idræt som fag:

Jeg har som elev altid selv nydt idrætstimerne, da jeg her kunne få lov til at bevæge mig. Jeg behøvede ikke sidde ned på en stol og være stille. Af samme grund har jeg ikke nogen ”værste oplevelse”. Jeg har selvfølgelig følt mig utrolig presset og utilpas til tider, men når jeg er kommet ud på den anden side, har det for det meste været det værd.

Jeg husker min egen idrætslærer, som en herre med T-shirten i bukserne, og som en mand der gerne ville have mig til at spille håndbold. En mand der altid var glad og frisk. Jeg håber selv at blive en lærer der kan inspirer eleverne til at dyrke sport fremfor videospil.

Uge 9: Dansk - Filmtrailer

I dansk har vi arbejdet med filmtrailere og fik her til opgave, selv at udforme en. Her er min studiegruppes resultat. En lille trailer for Den Grimme Ælling  af H.C Andersen. 

Valget faldt på Den Grimme Ælling, da det er en fortælling vi alle kendte, og derfor var den lige at gå til. Nyd forstillingen af vores lille projekt :) 

Uge 8: Børnelitteratur

Først efter 2. verdenskrig kom børnelitteraturen rigtig på bane med Seriebøger og Tegneserier. Dog var der en større debat omkring hvad dette skulle/måtte indeholde. For at få mere information omkring dette, vil det være aktuelt at søge på Den blå betænkning, som omhandler disse emner.

Omkring 1990erne blev børnelitteraturen et selvstændigt forskerområde, hvormed der udkom en del udgivelser.

Der har været en større kritik af børnelitteratur som kunst. Kritikken har gået ud på, at børnebøgerne ikke kan være kunst, idet der har været en bestemt læser i tankerne. Det er kunst, når alle kan læse det og få det samme ud af det.

Diskuter for og imod særlige krav til børnelitteraturens form og indhold - jvf. 1. lektion:

Børnebøger retfærdiggøre bandeord overfor de mindre børn, hvilket børn i de små aldre ikke behøver lærer. Selvfølgelig kan mange børn i dagens samfund rigtig mange bandeord, men det gør ikke brugen af ordene acceptable i litteraturen.

I ungdomslitteraturen har børnene allerede lært de bandeord de "får brug for", og derfor kan de abstrahere fra de forkerte.

• Med dette sagt, så synes vi at man skal være varesomme med sproget, og gøre sig tanker om læserens alder, inden man udgiver. 

Budskab og morale er elementer der kan gøre en fortælling mere tankevækkende, men dette er ikke et must. Men en morale eller budskab kan hjælpe mange læsere med at tænke nærmere over nogle ting, de måske ikke tænker så meget over til hverdag.

Emner der sorgbare/tunge kan ligeledes hjælpe mange læsere, så længe det skrives i et sprog der ikke skræmmer. Det kan hjælpe læsere igennem mange ting, ting de muligvis kan have svært ved at sætte ord på eller takle.

Man kan læse på to måder. Man kan vælge at læse fiktivt eller faktivt, hvor det er det faktive, som til tider skaber problemer. Det skaber problemer idet, at læseren læser teksten, som var det skrevne rigtigt. Det er ikke alt skrevet man skal tage bogstaveligt, og af denne grund skaber denne læseform til tider problemer hos de yngre- og svare læsere. 

Gruppearbejde:

Idiot af Oskar K.

• Diskuter deres egenthed i forhold til folkeskole

For: Historien er ekspanderende, idet billede og tekst passer sammen - God illustration. Berører tabubelagte emner og problemstillinger, som eleverne muligvis ikke berører normalt fx mobning og originalitet /psysisk anderledes. Originale kunstneriske udtryk i det visuelle, men også lidt i det skriftlige.  Man kan godt forstå historien, selvom man ikke kan forstå ordene, hvilket igen kendetegner at historie og billeder passer godt sammen.

Stort fortolkningspotentiale. August vrøvlesprog appellere især til de yngre læser, da det er "sjovt" at læse ting der ikke giver mening. 

Imod: Barsk emne. Svær at forstå/fortolke for de yngre elever - emnerne er kryptiske og indviklede. Kræver god gennemtækning, for at få alle pointerne med. 

Idiot er en børnebog der billedmæssigt bestræber elever omkring 10-11år, men fortællingsmæssigt bestræber sig efter de højere klassetrin. 

• Hvordan er den immanente læser?

En læser der kan identificere sig med August "Idiot", og dette kan spænde over flere alderstrin. Men jeg tror Oskar K. har tiltænkt de yngre elever, pga. vrøvleord/rim, illustrationer og August' egen fantasiverden. Udover dette hører der også en højtoplæsningside med til Oskar K's fortællinger, som igen kendetegner de yngre elever. 

• Præsenter arbejdet i et web. 2.0 værktøj