torsdag den 17. september 2015

Atletik pt 2

I denne uge har vi endnu en gang arbejdet med atletik.
Denne gang har vi arbejdet med højdespring, spydkast og stafet.

Højdespring:
Vi startede med at skulle øve tilløbet til springet. Dette gjorde vi ved, at løbe frem til madrassen og markere med vores springben på  markeringspinden. Herefter skulle vi afprøve at kaste os bagud i madrassen. Dette blev gjort ved, at vi give helt frem til madrassen og stillede os med ryggen til. Herfra skulle vi kaste os bagud, så vi landede på skuldrene. Da disse forøvelser var gjort, skulle vi forsøge at sammensætte springet. De første par spring sprang vi uden markeringspinden, men herefter blev den sat på. Vi startede med en markering på 1m. Personligt sprang jeg først over denne markering på tredje forsøg og kom heller ikke over højere mål. Det højeste spring der blev lavet denne dag var på 1.50m.
Mit spring så således ud:


Spydkast:
Vi startede med at få instruktioner i hvordan man holder på et spyd og hvordan dette skal kastes. Herefter gik vi frem og tilbage hen over centerbanens midte mens vi kastede dette spyd og fik styr på benplaceringen. Da vi havde gjort dette blev vi delt op i to, hvor vi skulle komme med rettelser til hinandens kropsholdning og kast. Da de sidste ting var finjusteret forsøgte vi os med det endelige kast. Jeg havde personligt lidt problemer med at få det hele til fungere samtidigt – ben – kast – holdning. Men mit kast så således ud:

Stafet:
Til stafet startede vi med at få introduktioner i hvordan man aflevere stafetpinden og hvordan banen er opbygget - hvor er der tilløbsbane og hvor er der afleveringsbane. Efter introduktionen løb vi stafet over 400m. Vi var delt ind i hold af fire, og piger og drenge var hver for sig. Jeg har desværre ingen video af løbet, men mit hold vandt :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar