Uge 9: Dansk - Filmtrailer

I dansk har vi arbejdet med filmtrailere og fik her til opgave, selv at udforme en. Her er min studiegruppes resultat. En lille trailer for Den Grimme Ælling  af H.C Andersen. 

Valget faldt på Den Grimme Ælling, da det er en fortælling vi alle kendte, og derfor var den lige at gå til. Nyd forstillingen af vores lille projekt :) 

Uge 8: Børnelitteratur

Først efter 2. verdenskrig kom børnelitteraturen rigtig på bane med Seriebøger og Tegneserier. Dog var der en større debat omkring hvad dette skulle/måtte indeholde. For at få mere information omkring dette, vil det være aktuelt at søge på Den blå betænkning, som omhandler disse emner.

Omkring 1990erne blev børnelitteraturen et selvstændigt forskerområde, hvormed der udkom en del udgivelser.

Der har været en større kritik af børnelitteratur som kunst. Kritikken har gået ud på, at børnebøgerne ikke kan være kunst, idet der har været en bestemt læser i tankerne. Det er kunst, når alle kan læse det og få det samme ud af det.

Diskuter for og imod særlige krav til børnelitteraturens form og indhold - jvf. 1. lektion:

Børnebøger retfærdiggøre bandeord overfor de mindre børn, hvilket børn i de små aldre ikke behøver lærer. Selvfølgelig kan mange børn i dagens samfund rigtig mange bandeord, men det gør ikke brugen af ordene acceptable i litteraturen.

I ungdomslitteraturen har børnene allerede lært de bandeord de "får brug for", og derfor kan de abstrahere fra de forkerte.

• Med dette sagt, så synes vi at man skal være varesomme med sproget, og gøre sig tanker om læserens alder, inden man udgiver. 

Budskab og morale er elementer der kan gøre en fortælling mere tankevækkende, men dette er ikke et must. Men en morale eller budskab kan hjælpe mange læsere med at tænke nærmere over nogle ting, de måske ikke tænker så meget over til hverdag.

Emner der sorgbare/tunge kan ligeledes hjælpe mange læsere, så længe det skrives i et sprog der ikke skræmmer. Det kan hjælpe læsere igennem mange ting, ting de muligvis kan have svært ved at sætte ord på eller takle.

Man kan læse på to måder. Man kan vælge at læse fiktivt eller faktivt, hvor det er det faktive, som til tider skaber problemer. Det skaber problemer idet, at læseren læser teksten, som var det skrevne rigtigt. Det er ikke alt skrevet man skal tage bogstaveligt, og af denne grund skaber denne læseform til tider problemer hos de yngre- og svare læsere. 

Gruppearbejde:

Idiot af Oskar K.

• Diskuter deres egenthed i forhold til folkeskole

For: Historien er ekspanderende, idet billede og tekst passer sammen - God illustration. Berører tabubelagte emner og problemstillinger, som eleverne muligvis ikke berører normalt fx mobning og originalitet /psysisk anderledes. Originale kunstneriske udtryk i det visuelle, men også lidt i det skriftlige.  Man kan godt forstå historien, selvom man ikke kan forstå ordene, hvilket igen kendetegner at historie og billeder passer godt sammen.

Stort fortolkningspotentiale. August vrøvlesprog appellere især til de yngre læser, da det er "sjovt" at læse ting der ikke giver mening. 

Imod: Barsk emne. Svær at forstå/fortolke for de yngre elever - emnerne er kryptiske og indviklede. Kræver god gennemtækning, for at få alle pointerne med. 

Idiot er en børnebog der billedmæssigt bestræber elever omkring 10-11år, men fortællingsmæssigt bestræber sig efter de højere klassetrin. 

• Hvordan er den immanente læser?

En læser der kan identificere sig med August "Idiot", og dette kan spænde over flere alderstrin. Men jeg tror Oskar K. har tiltænkt de yngre elever, pga. vrøvleord/rim, illustrationer og August' egen fantasiverden. Udover dette hører der også en højtoplæsningside med til Oskar K's fortællinger, som igen kendetegner de yngre elever. 

• Præsenter arbejdet i et web. 2.0 værktøj

Uge 44: Forskning

Denne gang har vi haft om, hvad det bl.a. vil sige at observere og hvad man skal være opmærksom på.

Fx er der en tre-trins skema, der viser tre måder at observere på, som alle er afhængige af hinanden. Dette ser således ud:

Umiddelbar observation:

·      Noter, men ingen beskrivelser.

·      Ingen fortolkning, kun den faktiske person.

Beskrivelse af umiddelbar observation:

•       Beskrivelse
•       Ingen fortolkning, kun den faktiske person.

Fortolkning af observation:

• Fortolkning.
•  Bygger på de to første.

Udover dette har vi også arbejdet med strukturerede observationer, som har følgende 7 retningslinjer:

Og sidst skal man være opmærksomme på følgende 4 fejlkilder. Dog skal man være mest opmærksom på, at den største fejlkilde for det meste er en selv, da vi alle er mennesker og alle mennesker laver fejl:

Uge 43: " Jeg skal være lærer..."

Planlægningsmodeller:

Den didaktiske trekant:

-     Tre grundlæggende elementer, som kræves, før der kan være tale om et didaktisk forhold: eleven, læreren og et indhold der skal læres:

I forskellige teorier og tider kan der være forskellig fokus på de tre elementer. Fx er fagenes ”kanon” det faglige indhold.

Den didaktiske trekant skal forstås i sin indbyggede didaktik mellem alle tre elementer. Begrebet didaktik handler grundlæggende om at prøve at forstå og at handle i forhold til ”sammenhænge” – altså sammenhængen mellem læreren, eleven og det faglige indhold -> derfor trekant.

Lærens professionalitet må bestå i at kunne forholde sin egen rolle til et punkt, som ligger mellem eleven og det faglige indhold:

Planlægningsmoduller:

-       Hvor den didaktiske trekant siger noget om, hvad undervisning egentlig er, så kan planlægningsmoduller betragtes som en udvidelse, hvor lærens overvejelser tilføjes yderligere didaktiske kategorier.

-       Uanset hvilke modeller der bruges i forbindelse med planlægning, forsøger de alle at svare på følgende grundlæggende spørgsmål:

o   Hvad skal undervisningen indhold være?

o   Hvordan skal undervisningen foregå?

o   Hvorfor arbejde med netop dette indhold? På denne måde?

-       Enhver lærer må være i stand til at redegøre for sin undervisning, samt sine planer herfor.

-       Det er en hjælp for lærerens egen tænkning og bevidstgørelse om sin undervisning – og hjælp til at italesætte dette over for andre.

SMITTE-modellen:

-       Didaktiske refleksionskategorier – hvert af 5 bogstaver angiver en didaktisk kategori, som står I indbyrdes relation til de øvrige 4:

Sammenhæng: her overvejer læren eller lærerteamer den kommende undervisning.

Mål: her bestemmes de konkrete og realistiske mål, som kan sættes for den kommende forløb.

Tegn: her bestemmes vad der er ønskeligt og muligt at registere I det kommende undervisningsforløb – set I lyset af de mål der er sat.

Tiltag: Her bestemmes hvilke tiltag I undervinsingen, der kan forventes at føre I retning af de ønskede Mål, set I lyset af den givne Sammenhæng, herunder også lærerens didaktiske kompetancer. Tiltag er den konkrete bestemmelse af indhold og organisering af et kommende undervisningsforløb.

Evaluering: her bestemmes det, inden undervisningsforløbet, på hvilkem åde det vil være muligt at evaluere, om elevernes læring nærmer sig det fastsatte mål.

For SMITTE-modellen gælder mindst to principielle forhold:

Eksternt bestemte, politiske målsætninger.  Eksternt bestemte målsætninger kan ikke tage højde for netop den Sammenhæng, som den givne undervisning foregår i.

I det følgende præsenteres en didaktisk model, der forsøger at inddrage flere faktorer eller kategorier end i SMITTE-modellen:

Relations-Modellen:

-       Ligesom SMITTE-modellen dynamisk.

-       Alle modellens didaktiske kategorier står indbyrdes relation til hinanden, på kryds og tværs.

-       I modellen indgår følgende kategorier:

o   Læringsforudsætninger: Elevernes forskellige forudsætninger for læring

o   Rammefaktorer: en lang række vilkår og givne betingelser, som en lærers undervisningspraksis indgår i – og i nogen grad styres af.

o   Mål: læringsmål, Som sættes for et konkret undervisningsforløb

o   Indhold: drejer sig om, hvilket undervisningsindhold der vælges i et givent undervisningsforløb – og ikke mindst om, hvilke begrundelser, der kan ligge bag netop dette valg.

o   Læreprocessen: handler om måder at organisere lærerprocesser på: hvordan undervisningen tænkes at foregå.

o   Vurdering

-       Læringsforudsætninger og rammefaktorer udgør  tilsammen væsentlige dele af ”sammenhængen” i SMITTE-modellen.

-       Tilsammen udgør Indhold og lærerprocessen væsentlige dele af ”tiltag” i SMITTE-modellen.

-       Vurdering kan sammenlignes med evaluering i SMITTE-modellen.

For at illustrere kategorierne som dynamiske eller relationelle kategorier, fremstår modellens centrum som en stjerne, hvor hver spids er en del af samme heldhed:

 Relationsmodellen giver nogle væsentlige bud på, inden for hvilke almene didaktiske kategorier disse sammenhænge kan tænkes at være.

-       ud fra relationsmodellen kan didaktik defineres som noget meget bredt. Dvs. at alle kategorier kan betragtes ligestillede, de er alle lige vigtige.

Den følgende model er et forsøg på at vise forbindelsen til mange forskellige kundskabsbaser, og hvad indholdet i disse kundskabsbaser kan være: 

Relations- og kundskabs-model:

Når pilen mellem relationsmodellens seks kategorier og de kundskaber, som er placeret rundt om disse, går begge veje, er det for at illusterer, at det kun er kundskaber, som kan give meing I en didaktisk professionsrettet kontekst, som er væsentlige. En professionel lærer må hele tiden være opmærksom på hvilke, allerede tilgængelige kundskaber, der er væsentige I netop en undervisningssammenhæng, samtidig med, at læreren løbende må orientere sig mod ny relavant viden.

Kundskaben, som er tilføjet relationsmodellen, er en nødvendig forudsætning for udviklong af en didaktisk refleksionskompetance..

-