tirsdag den 3. november 2015

Praktik, praktik, praktik.

Endnu en praktik periode er gået i gang, så følg gerne med på lr13s002mettepraktik.blogspot.dk hvor der løbende vil kommer opdateringer om hvad jeg går og foretager mig.



søndag den 18. oktober 2015

O-løb

Jeg har op til efterårsferien haft et forløb omkring o-løb og hvordan disse fungerer. Jeg har lært omkring de forskellige kort, disses symboler og postbeskrivelser. Hvordan man laver det bedst mulige kort og hvor vigtig en nøjagtig placering på kort har sin betydning.
1. løb med kort - Hyrdehøj:
Vores første løb foregik ved atletikbanen ved Hyrdehøj. Her blev vi inddelt to og to, hvorefter vi skulle ud og finde en række poser. Hjemmefra havde min makker (Hanife) og jeg selv målt på kortet med lineal og lommeregner hvor lang ruten cirka var. Vi havde fået det til omkring 1.5-2.0km og mente at det gjorde vi på max 30min – der skulle jo være plads til at blive væk.
Men da vi nåede til selve løbet var det ikke så nemt. Hurtigt brugte vi lang tid på de første poster og kilometer blev flere og flere mens tiden løb. Da vi endelig kom tilbage til vores start- og slutpunkt havde vi 3,93km og brugt 47min og 7sek. Vi snakkede om at posterne var svære at finde pga. naturens skiftende årstider og de medfyldte nedfaldende blade og voksende buskskat. Men også at vi måske havde overvurderet vores evne til at læse kort. Men vores løb så således ud:


Man kan rigtigt se hvordan vi er løbet frem og tilbage ved nogle poster J


2. løb med eget kort – Boserup:
Denne gang havde vi fået til opgave at lave et o-løb med fem poster i vores studiegrupper. Dette løb skulle en af de andre grupper løbe, ligesom vi skulle løbe et af deres.
Hver studiegruppe havde fået inddelt et område i Boserup skov, hvor de selv måtte vælge hvor poster skulle lægge. Det eneste krav var, at der max måtte være 400m mellem hver af posterne.  Min studiegruppe lavede følgende kort til vores o-løb:




Ved hver post skulle vi lave en form for kontrolnumre/opgaver/bogstaver, således vi kunne se løberne havde været forbi. Vi havde valgt at dele bogstaverne S-L-I-K-K-E-P-I-N-D ud ved de fire første poster, og ved femte post havde vi lagt en pose med slikkepinde – hvilket faldt i meget god jord.

Vores løb så således ud, da det bliver gået/løbet:

Under kortlægningen fandt vi ud hvor svært det kan være at få kort og postplaceringer til at hænge sammen. Vi havde ligeledes nogle snakke om hvor tilgængelige/synlige posterne skulle være. Skulle man kunne se dem fra stier, eller skulle man ind og lede efter dem? Vi kom frem til at første post skulle lægge således at den var nem at se. Dette valgte vi, for at eleverne ikke skulle miste lysten til at finde de resterende poster. Hvis første post var svær at finde og der skulle bruges meget tid på denne, frygtede vi, at de skulle miste motivationen og opgive resten.  

3. løb med anden studiegruppes kort - Boserup:
Ligesom vi havde lavet vores eget o-løb, havde de resterende studiegrupper også lavet hver deres. Vi var ude og løbe Martin, Kamilla, Camilla og Gittes løb. Min studiegruppe blev delt ind i to grupper bestående af to og to. Herefter blev sat i gang således, at det ene hold løb ruten baglæns og det andet forlæns. Gruppen havde lagt 5 poster ud, hvor der i hver post var lagt en kontrolfarve, som vi skulle markere på vores kort. Ved første post kom Hanife og jeg selv til at dreje for tidligt, således brugte vi noget tid på at lede efter første post, et sted denne ikke var. Men efter fem minutter blev vi klar over fejlen og kom på rette kurs. Resten af løbet foregik problemfrit. Løbet så således ud:

4. Løb alene – Boserup:
Som afslutning på o-løb skulle vi ud og løbe individuelle løb. Vi skulle alle løbe samme rute, men nogle løb ruten baglæns andre forlæns. Men vi løb alle forskudte af hinanden, da vi blev sat i gang med seks minutters interval .
Jeg skulle løbe ruten baglæns, men havde allerede fra start af problemer med at finde første post. Dette skyldtes at jeg glemte at læse postbeskrivelserne, men gik kun ud fra placeringen på koret. Jeg mødte derfor Mia ved denne post, selvom hun løb efter mig. Hun gik efter postbeskrivelsen og dermed kunne jeg hurtigt finde ud af, at jeg var gået for langt. Vi fandt posten sammen og valgte derefter at tage hele løbet sammen, da ingen af os var helt trygge ved at tage det alene. Vi fulgte herefter kortet og dets postbeskrivelser resten af løbet igennem, men nåede desværre ikke at finde de sidste to poster, inden vi skulle være tilbage.
Da vi kom tilbage og skulle kontrolleres af vores lærerinde, fik vi at vide at vi kun havde få poster rigtig ud af dem vi havde fundet. Dette kunne vi ikke helt forstå, da postbeskrivelserne og placeringerne havde passet hele vejen.
Dog kom vi frem til, efter at have snakket med vores medstuderende, at der var flere poster de samme steder, og at vi derfor måske havde taget de forkerte. Men vi fik en god tur ud af det og god inspiration til fremtiden.
Løbet så således ud:



Løbet skulle for resten kun havde været på omkring tre kilometer, så vi fik lidt ekstra med på turen J

torsdag den 17. september 2015

Atletik pt 2

I denne uge har vi endnu en gang arbejdet med atletik.
Denne gang har vi arbejdet med højdespring, spydkast og stafet.

Højdespring:
Vi startede med at skulle øve tilløbet til springet. Dette gjorde vi ved, at løbe frem til madrassen og markere med vores springben på  markeringspinden. Herefter skulle vi afprøve at kaste os bagud i madrassen. Dette blev gjort ved, at vi give helt frem til madrassen og stillede os med ryggen til. Herfra skulle vi kaste os bagud, så vi landede på skuldrene. Da disse forøvelser var gjort, skulle vi forsøge at sammensætte springet. De første par spring sprang vi uden markeringspinden, men herefter blev den sat på. Vi startede med en markering på 1m. Personligt sprang jeg først over denne markering på tredje forsøg og kom heller ikke over højere mål. Det højeste spring der blev lavet denne dag var på 1.50m.
Mit spring så således ud:


Spydkast:
Vi startede med at få instruktioner i hvordan man holder på et spyd og hvordan dette skal kastes. Herefter gik vi frem og tilbage hen over centerbanens midte mens vi kastede dette spyd og fik styr på benplaceringen. Da vi havde gjort dette blev vi delt op i to, hvor vi skulle komme med rettelser til hinandens kropsholdning og kast. Da de sidste ting var finjusteret forsøgte vi os med det endelige kast. Jeg havde personligt lidt problemer med at få det hele til fungere samtidigt – ben – kast – holdning. Men mit kast så således ud:

Stafet:
Til stafet startede vi med at få introduktioner i hvordan man aflevere stafetpinden og hvordan banen er opbygget - hvor er der tilløbsbane og hvor er der afleveringsbane. Efter introduktionen løb vi stafet over 400m. Vi var delt ind i hold af fire, og piger og drenge var hver for sig. Jeg har desværre ingen video af løbet, men mit hold vandt :)