torsdag den 2. oktober 2014

Mere idræt, både i skoleregi og foreningslivet

Vi har i idræt fået til opgave at skrive et indlæg til en given skoles hjemmeside omkring forskellen mellem foreningsidræt og skoleidræt:
Vi er som faggruppe i idræt på "Sandwichskolen" meget uenige med undervisningsminister Christine Antorinis udsagn om, at folkeskolen kan dække idræt og bevægelse i foreningslivet. Vi er af den opfattelse at idrætsundervisning i folkeskolen er god til at give en bred forståelse for bevægelse indenfor mange forskellige idrætsgrene. Vi kan skabe interesse for de enkelte idrætsgrene, men vi kan ikke varetage den opgave idrætten i foreningslivet har, som fx er, talentudvikling og skabe elitesportsudøvere. Vi har ikke fokus på konkurrencen indenfor idrætten. Idrætsforeningerne har en stor plads i vores demokratiske samfund, og er en stor del af de unges dannelsesproces, som vi i skolen ikke kan give.  Foreningslivet er en del af de unges fritid, og er en del af deres udvikling, som de selv har valgt.

Vi mener at fremtiden for idrætten generelt er, at foreningslivet og idrætten i folkeskolen skal forblive, og at man burde arbejde på at optimere samarbejdet mellem disse to instanser. Flere timer i folkeskolen til idrætsundervisningen er at foretrække, både i form af mere bevægelse til de unge, men også, når nu idræt er blevet et eksamensfag, har de unge brug for mere undervisning til både teori og praksis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar