Idrætsbiografi

Fortid og nutid:

Jeg er vokset op med ”… selvfølgelig skal du dyrke sport” fra mine forældres side, som altid har gjort det klart for mine brødre og jeg, at motion er sjovt, sundt og socialt. Af selvsamme grund har jeg siden børnehavealderen benyttet forskellige sportsgrene. Jeg begyndte til gymnastik som det første og forsatte indtil jeg var omkring 15 år. Det er også herfra jeg har mine første idrætsminder: Jeg husker hvorledes alle de andre små piger havde lyserøde skørter, men jeg måtte ikke få noget. Udover dette minde, husker jeg også den gang, jeg var 7-8 år gammel og skulle springe højdespring i en trampolin. Ved første hop faldt min ene rokketand ud, ved andet hop den næste rokketand, og derefter gad jeg ikke mere den dag.

Undervejs i min karrier som gymnast forsøgte jeg mig også med badminton, men dette faldt jeg hurtigt fra igen. Jeg forsøgte mig senere med fodbold og fandt dette tilfredsstillende. Af samme grund valgte jeg at bytte gymnastikken ud med fodbolden. Udover fodbolden påbegyndte jeg på efterskolen at løbe, og ellers har jeg altid nydt  selvom forskellige skader gennem tiden har måtte holde mig tilbage i visse perioder. Tiden går både til træning, men også kampe og turneringer.  Ellers forsøger jeg at løbe et par gange om ugen.

at cykle – motionsture som praktiske. I dag fylder fodbolden mest (træning to gange om ugen af to timer),

Jeg har holdt fast i fodbolden og løbeturene, da de hver især indeholder forskellige faktorer. Fodbolden har sammenhold og venskab. Det er socialt og planlagt, hvor løbeturene er frie. Du kan løbe når som helst, hvor som helst.

Fremtid:

Når jeg om 20 år er 42, håber jeg på stadig at være aktiv. Om det er den ene eller anden sportsgren jeg dyrker må tiden vise. Jeg håber ligeledes på at være idrætslærer på en skole hvor eleverne nyder at bevæge sig.

Idræt som fag:

Jeg har som elev altid selv nydt idrætstimerne, da jeg her kunne få lov til at bevæge mig. Jeg behøvede ikke sidde ned på en stol og være stille. Af samme grund har jeg ikke nogen ”værste oplevelse”. Jeg har selvfølgelig følt mig utrolig presset og utilpas til tider, men når jeg er kommet ud på den anden side, har det for det meste været det værd.

Jeg husker min egen idrætslærer, som en herre med T-shirten i bukserne, og som en mand der gerne ville have mig til at spille håndbold. En mand der altid var glad og frisk. Jeg håber selv at blive en lærer der kan inspirer eleverne til at dyrke sport fremfor videospil.