tirsdag den 21. oktober 2014

Praktikblog

Er påbegyndt praktik på niveau 1 - første praktik! 

For interesserede kan det følges på lr13s002mettepraktik.blogspot.dk, hvor jeg vil komme med indlæg der beskriver slagets gang :) 

torsdag den 2. oktober 2014

Mere idræt, både i skoleregi og foreningslivet

Vi har i idræt fået til opgave at skrive et indlæg til en given skoles hjemmeside omkring forskellen mellem foreningsidræt og skoleidræt:
Vi er som faggruppe i idræt på "Sandwichskolen" meget uenige med undervisningsminister Christine Antorinis udsagn om, at folkeskolen kan dække idræt og bevægelse i foreningslivet. Vi er af den opfattelse at idrætsundervisning i folkeskolen er god til at give en bred forståelse for bevægelse indenfor mange forskellige idrætsgrene. Vi kan skabe interesse for de enkelte idrætsgrene, men vi kan ikke varetage den opgave idrætten i foreningslivet har, som fx er, talentudvikling og skabe elitesportsudøvere. Vi har ikke fokus på konkurrencen indenfor idrætten. Idrætsforeningerne har en stor plads i vores demokratiske samfund, og er en stor del af de unges dannelsesproces, som vi i skolen ikke kan give.  Foreningslivet er en del af de unges fritid, og er en del af deres udvikling, som de selv har valgt.

Vi mener at fremtiden for idrætten generelt er, at foreningslivet og idrætten i folkeskolen skal forblive, og at man burde arbejde på at optimere samarbejdet mellem disse to instanser. Flere timer i folkeskolen til idrætsundervisningen er at foretrække, både i form af mere bevægelse til de unge, men også, når nu idræt er blevet et eksamensfag, har de unge brug for mere undervisning til både teori og praksis.

onsdag den 1. oktober 2014

Idrætsundervisning som kønsintegreret contra kønsopdelt

Det har gennem længere tid været til diskussion om hvorvidt, eleverne i folkeskolen skal deles op i køn. Flere teoretikere har givet deres synsvinkel på hvad der er mest optimalt. Ann-Elisabeth Knudsen er en af disse, som påpeger den neuropsykologiske synsvinkel. Neuropsykologien påviser hvorledes drenge og pigers hjerner og indlæringsvilkår fungere forskelligt, og hvordan piger i seksårsalderen mentalt er to år foran drengene[1]. Modsat Ann-Elisabeth Knudsen står uddannelsesforsker John Hattie[2], som fortæller hvordan den kønsopdelte undervisning ikke har den store betydning for elevernes indlæring. Det der har betydning er lærerens kompetencer og hvordan denne benytter dem. Udover dette påpeger John Hattie også hvordan piger og drenge er forskellige indbyrdes, ikke kun køn mod køn. En tredje person, professor Per Fibæk Laursen, har også benævnt den kønsopdelte undervisning og siger således omkring den: ”Kønsopdelt undervisning er ikke en metode, der revolutionerer undervisningen, men det kan være fornuftigt at bruge i nogle situationer” [3]. Spørgsmålet er blot om en af disse situationer kunne være idrætsundervisningen, hvor det netop er den fysiske forskel der udtrykkes frem
for den psykologiske.
Drenge har en større muskulatur end piger, hvilket ses i form af deres typiske bedre kondi og styrke. Drenge har en tendens til bedre at kunne udtrykke sig fysisk end piger, der ofte er mere verbale. Dette er selvfølgelig en generalisering, da nogle piger er mere ”drengede” og nogle drenge er mere ”pigede”. Ved en kønsopdeling vil det for læreren betyde, at han skal befinde sig mere end et sted af gangen, hvis han er den eneste lærer til stede. Udover dette vil den kønsopdelte undervisning også stride lidt imod de Fælles Mål fra 2009. Her beskrives det nemlig hvordan eleverne skal kende og anerkende fysiske forskellige mellem sig selv og andre[4], og hvordan eleverne forventes at vise tolerance og fairplay[5]. Hvis eleverne deles op lærer de ikke, hvordan de er opbygget forskelligt,  og hvordan dette har forskellige positive og negative sider.  Modsat dette vil mange elever muligvis føle sig mere trygge ved at skulle udfolde sig sammen med nogle der har samme fysiske forudsætninger og interesser som dem selv. De boldglade drenge vil kunne udnytte deres fysiske overlegenhed overfor pigerne, da de ellers skulle holde sig tilbage. Ligeledes vil pigerne have bedre tid til at lærer boldspillets regler og fokuser på dette uden at blive nedtrampet af drengene. Hvis idrætten derimod skulle foregå på et kønsintegreret niveau, vil dette betyde, at eleverne ville kunne lærer hinandens stærke og svage sider at kende, og hjælpe hinanden igennem disse. De boldglade drenge vil kunne lærer pigerne at udnytte den fysiske styrke de har og kaste sig ud i det uden at tænke, ligeledes vil de eftertænksomme piger kunne forklare drengene reglerne i spillet.  Eleverne vil altså motivere hinanden til at yde deres bedste. Ikke nok med den fysiske del af idrætten vil blive optimeret ved fælles idræt, så vil det sociale sammenspil ligeledes også hæves.  Når mennesket opnår noget sammen med andre, vil det knytte sig til de medsvorne. Den fælles idræt underbygger ligeledes det faktum at vi i Danmark har ligestilling, og dermed har alle de samme rettigheder/muligheder. Ved fælles idræt vil læreren være nødt til at undervise ud fra et niveau hvor alle kan være med, om man mestre den givne sportsgren eller ej.
Med disse forskellige synspunkter på idrætsundervisningen kan det konkluderes, at den bedst mulige form for idræt vil være en vekselvirkning mellem kønsintegreret og kønsopdelt idræt. Den opdelte vil hjælpe eleverne til at gå i dybden med de ting de allerede har en interesse for, hvor den integreret vil samle klassen og give dem et bedre socialt sammenhold, hvor de kan lærer af hinanden. Til sidst skal det dog nævnes, at ingen kan sættes i bås, og derfor vil der altid være en pige der er fysisk overlegen de andre piger, og en dreng der mere underlegen de andre drenge. Ligeledes er verden sjældent så sort/hvid som her beskrevet.    



[1] Knudsen, Ann-Elisabeth (2002) Pæne piger dumme drenge, Schønberg. Side 84.
[5] http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Idraet/Slutmaal-for-faget-idraet-efter-9-klassetrin/Idraettens-vaerdier 


mandag den 15. september 2014

Boldspils profil


I idræt har jeg fået til opgave at udforme en boldprofil med udgangspunkt i observationer (af os selv) og et spørgeskema.
Ud fra spørgeskemaet kan jeg konkludere, at mit boldspil bærer præg af, at jeg gennem de sidste år har spillet fodbold on/off. Jeg kan godt håndtere en bold og spille sammen med andre, ligeledes benytte en banes bredde og længde. Samtidig kan jeg også konkludere, at min forsvarsposition i fodbold påvirker den måde, hvorpå jeg spiller andre boldspil. Jeg forsøger at holde overblik og give lyd. Spørgeskemaet spurgte også ind til vores samarbejdsevner, og her kan jeg konkludere, at mine erfaringer med holdspil kun har haft positiv indvirkning på mine samarbejdsevner. Til sidst spørger skemaet ind til kondition, styrke og koordination. Jeg synes min kondition er middel, og jeg kan sagens løbe, medmindre jeg bliver bedt om at løbe ½ maraton eller lignede. Min styrke ligger klarest i benene, hvilket kommer til udtryk en gang imellem, da armstrækkere ikke er min stærke side. Min koordination  synes jeg ligeledes også er middel. Jeg kan sagens løbe og sparke til en bold samtidig.
Ud fra observationer, gjort af os selv, blev jeg fortalt af min observatør, at jeg tilbyder mig meget og benytter hele banen - finder hullerne i spillet og gør mig fri. Samtidig fik jeg også af vide, at jeg er god mundtlig. Hvor disse færdigheder er positive, fik jeg til gengæld af vide, at jeg nogle gange glemmer at have øjenkontakt med mine medspillere inden jeg spillet videre. Jeg bliver hurtigt stresses/presset og skal bare have bolden videre. Min observatør fortalte yderlig at mit tekniske og taktiske niveau med bolden var gennemsnitlig/lidt over.
Ud fra observationerne og spørgeskemaet kan jeg konkludere, at der altid er plads til forbedring. Jeg skal huske at være opmærksom på hvor mine medspillers placering inden jeg spiller videre, og jeg skal passe på ikke at blive stresset.  Samtidig skal jeg huske, at holde fast i de ting der fungere og jeg er god til J