
Det har gennem længere tid været til
diskussion om hvorvidt, eleverne i folkeskolen skal deles op i køn. Flere
teoretikere har givet deres synsvinkel på hvad der er mest optimalt. Ann-Elisabeth
Knudsen er en af disse, som påpeger den neuropsykologiske synsvinkel.
Neuropsykologien påviser hvorledes drenge og pigers hjerner og indlæringsvilkår
fungere forskelligt, og hvordan piger i seksårsalderen mentalt er to år foran
drengene
. Modsat
Ann-Elisabeth Knudsen står uddannelsesforsker John Hattie
, som
fortæller hvordan den kønsopdelte undervisning ikke har den store betydning for
elevernes indlæring. Det der har betydning er lærerens kompetencer og hvordan
denne benytter dem. Udover dette påpeger John Hattie også hvordan piger og
drenge er forskellige indbyrdes, ikke kun køn mod køn. En tredje person,
professor Per Fibæk Laursen, har også benævnt den kønsopdelte undervisning og
siger således omkring den: ”
Kønsopdelt
undervisning er ikke en metode, der revolutionerer undervisningen, men det kan
være fornuftigt at bruge i nogle situationer” .
Spørgsmålet er blot om en af disse situationer kunne være idrætsundervisningen,
hvor det netop er den fysiske forskel der udtrykkes frem
for den psykologiske.


Drenge har en større muskulatur end piger,
hvilket ses i form af deres typiske bedre kondi og styrke. Drenge har en
tendens til bedre at kunne udtrykke sig fysisk end piger, der ofte er mere
verbale. Dette er selvfølgelig en generalisering, da nogle piger er mere
”drengede” og nogle drenge er mere ”pigede”. Ved en kønsopdeling vil det for
læreren betyde, at han skal befinde sig mere end et sted af gangen, hvis han er
den eneste lærer til stede. Udover dette vil den kønsopdelte undervisning også
stride lidt imod de Fælles Mål fra 2009. Her beskrives det nemlig hvordan
eleverne skal kende og anerkende fysiske forskellige mellem sig selv og andre
, og
hvordan eleverne forventes at vise tolerance og fairplay
. Hvis
eleverne deles op lærer de ikke, hvordan de er opbygget forskelligt,
og hvordan dette har forskellige positive og
negative sider.
Modsat dette vil mange
elever muligvis føle sig mere trygge ved at skulle udfolde sig sammen med nogle
der har samme fysiske forudsætninger og interesser som dem selv. De boldglade
drenge vil kunne udnytte deres fysiske overlegenhed overfor pigerne, da de ellers
skulle holde sig tilbage. Ligeledes vil pigerne have bedre tid til at lærer boldspillets
regler og fokuser på dette uden at blive nedtrampet af drengene.
Hvis idrætten derimod skulle foregå på et
kønsintegreret niveau, vil dette betyde, at eleverne ville kunne lærer
hinandens stærke og svage sider at kende, og hjælpe hinanden igennem disse. De boldglade
drenge vil kunne lærer pigerne at udnytte den fysiske styrke de har og kaste
sig ud i det uden at tænke, ligeledes vil de eftertænksomme piger kunne forklare drengene
reglerne i spillet. Eleverne vil altså
motivere hinanden til at yde deres bedste. Ikke nok med den fysiske del af
idrætten vil blive optimeret ved fælles idræt, så vil det sociale sammenspil
ligeledes også hæves. Når mennesket opnår noget sammen med andre, vil det knytte sig til de medsvorne. Den fælles idræt underbygger ligeledes det
faktum at vi i Danmark har ligestilling, og dermed har alle de samme
rettigheder/muligheder. Ved fælles idræt vil læreren være nødt til at undervise
ud fra et niveau hvor alle kan være med, om man mestre den givne sportsgren
eller ej.
Med disse forskellige synspunkter på
idrætsundervisningen kan det konkluderes,
at den bedst mulige form for idræt vil være en vekselvirkning mellem kønsintegreret og kønsopdelt idræt. Den opdelte vil hjælpe eleverne til at gå i dybden med de ting de
allerede har en interesse for, hvor den integreret vil samle klassen og give dem
et bedre socialt sammenhold, hvor de kan lærer af hinanden. Til sidst skal det
dog nævnes, at ingen kan sættes i bås, og derfor vil der altid være en pige der
er fysisk overlegen de andre piger, og en dreng der mere underlegen de andre
drenge. Ligeledes er verden sjældent så sort/hvid som her beskrevet.
Knudsen, Ann-Elisabeth (2002) Pæne
piger dumme drenge, Schønberg. Side 84.
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Idraet/Slutmaal-for-faget-idraet-efter-9-klassetrin/Idraettens-vaerdier