Først efter 2.
verdenskrig kom børnelitteraturen rigtig på bane med Seriebøger og Tegneserier.
Dog var der en større debat omkring hvad dette skulle/måtte indeholde. For at
få mere information omkring dette, vil det være aktuelt at søge på Den blå
betænkning, som omhandler disse emner.
Omkring
1990erne blev børnelitteraturen et selvstændigt forskerområde, hvormed der
udkom en del udgivelser.
Der har været
en større kritik af børnelitteratur som kunst. Kritikken har gået ud på, at
børnebøgerne ikke kan være kunst, idet der har været en bestemt læser i
tankerne. Det er kunst, når alle kan læse det og få det samme ud af det.
Diskuter for og imod særlige krav til børnelitteraturens form og indhold - jvf. 1. lektion:
Børnebøger
retfærdiggøre bandeord overfor de mindre børn, hvilket børn i de små aldre ikke
behøver lærer. Selvfølgelig kan mange børn i dagens samfund rigtig mange
bandeord, men det gør ikke brugen af ordene acceptable i litteraturen.
I
ungdomslitteraturen har børnene allerede lært de bandeord de "får brug
for", og derfor kan de abstrahere fra de forkerte.
- Med dette sagt,
så synes vi at man skal være varesomme med sproget, og gøre sig tanker om
læserens alder, inden man udgiver.
Budskab og
morale er elementer der kan gøre en fortælling mere tankevækkende, men dette er
ikke et must. Men en morale eller budskab kan hjælpe mange læsere med at tænke
nærmere over nogle ting, de måske ikke tænker så meget over til hverdag.
Emner der sorgbare/tunge
kan ligeledes hjælpe mange læsere, så længe det skrives i et sprog der ikke
skræmmer. Det kan hjælpe læsere igennem mange ting, ting de muligvis kan have
svært ved at sætte ord på eller takle.
Man kan læse på
to måder. Man kan vælge at læse fiktivt eller faktivt, hvor det er det faktive,
som til tider skaber problemer. Det skaber problemer idet, at læseren læser
teksten, som var det skrevne rigtigt. Det er ikke alt skrevet man skal tage
bogstaveligt, og af denne grund skaber denne læseform til
tider problemer hos de yngre- og svare læsere.
Gruppearbejde:
Idiot af Oskar K.
- Diskuter deres egenthed i forhold til folkeskole
For: Historien er ekspanderende, idet billede og tekst passer sammen - God illustration. Berører tabubelagte emner og problemstillinger, som eleverne muligvis ikke berører normalt fx mobning og originalitet /psysisk anderledes. Originale kunstneriske udtryk i det visuelle, men også lidt i det skriftlige. Man kan godt forstå historien, selvom man ikke kan forstå ordene, hvilket igen kendetegner at historie og billeder passer godt sammen.
Stort fortolkningspotentiale. August vrøvlesprog appellere især til de yngre læser, da det er "sjovt" at læse ting der ikke giver mening.
Imod: Barsk emne. Svær at forstå/fortolke for de yngre elever - emnerne er kryptiske og indviklede. Kræver god gennemtækning, for at få alle pointerne med.
Idiot er en børnebog der billedmæssigt bestræber elever omkring 10-11år, men fortællingsmæssigt bestræber sig efter de højere klassetrin.
- Hvordan er den immanente læser?
En læser der kan identificere sig med August "Idiot", og dette kan spænde over flere alderstrin. Men jeg tror Oskar K. har tiltænkt de yngre elever, pga. vrøvleord/rim, illustrationer og August' egen fantasiverden. Udover dette hører der også en højtoplæsningside med til Oskar K's fortællinger, som igen kendetegner de yngre elever.
- Præsenter arbejdet i et web. 2.0 værktøj
